Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Tre boligselskaber bliver til Bolig Syd VestEt udpluk af boliger, der i dag hører under Boligselskabet Domea Varde, Domea Ølgod og Boligselskabet BSB Esbjerg.

Tre boligselskaber bliver til Bolig Syd Vest

Tre almene boligselskaber i henholdsvis Varde, Ølgod og Esbjerg ruster sig til fremtiden og går sammen i et nyt boligselskab

Del artiklen på

Det nye almene boligselskab, Bolig Syd Vest, er resultatet af en beslutning, som repræsentantskaberne i Boligselskabet Domea Varde, Domea Ølgod og Boligselskabet BSB Esbjerg netop har truffet. De vil fusionere, så de er bedre rustet til de udfordringer og krav, der konstant møder den almene branche.

Et af de mest presserende krav, der skal opfyldes, er, at den almene branche skal spare 1,5 mia. kr. frem mod 2020. Det svarer til 3000 kr. pr. lejemål om året - eller 250 kr. pr. lejemål om måneden - for kunder hos bygge- og boligadministrationen Domea.dk, som de tre boligselskaber er.

I Domea Ølgod satte det tankerne i gang. Boligselskabet får nemlig heller ikke længere dækket eventuelle tab ved fraflytninger. En regning, der kan løbe op i 200.000 kr. Pr. gang. Og så bliver det pludselig sårbart.

- Vi kunne hurtigt se, at det nok var en god ide at blive flere, for hvis pengepungen bliver lettere og lettere, risikerer vi pludselig ikke at være her mere, fortæller Inger Cramon, der er organisationsbestyrelsesformand i det nuværende Domea Ølgod, der bidrager til fusionen med 229 lejemål.

- Nu handler vi, og det er også en måde at sikre beboerne økonomisk på. Vi ser meget frem til samarbejdet, siger Inger Cramon.

Alle tre selskabers dispositionsfonde - altså opsparinger - er sunde, men sammen står selskaberne og dermed beboerne meget bedre rustet.

Vedligeholdelse af 1100 boliger
Netop beboerne kommer ikke til at mærke meget til fusionen. Og når det så er sagt, bliver der et større råderum til at vedligeholde og renovere de knap 1100 boliger, som samles i Bolig Syd Vest. Og det vil beboerne formentlig bemærke.

Organisationsbestyrelsesformand i det nuværende Boligselskabet BSB Esbjerg, Flemming Larsen, håber desuden, at oprustningen i endnu højere grad også gør Bolig Syd Vest til en seriøs samarbejdspartner for myndigheder og andre, når der skal bygges nye boliger.

- Vi vil gerne være med til at sikre en ordentlig boligmasse med sunde og bæredygtige boliger og være attraktive for både samarbejdspartnere og nye lejere, siger Flemming Larsen, der tilføjer, at fusionen også giver beboerne flere boliger at skrive sig på intern venteliste til.

For Esbjerg-lejernes vedkommende stiger det tal fra 178 til små 1100 boliger.

Fusionen træder i kraft d. 1. juli 2020, og i foråret 2020 vil Bolig Syd Vest sammensætte sin nye bestyrelse. Allerede nu vil driftsarbejdet så småt begynde at gå på tværs af de tre selskaber og byer. Bygge- og boligadministrationen Domea.dk står for administration og udlejning i de tre boligselskaber og vil også gøre det i det nye selskab.

-kj

Læs mere om Byggeri

20/2 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder