left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Tre sølvmedaljer til svendeprøve midt i en coronatidTil overrækkelsen, hvor familiemedlemmer ikke kunne møde op, blev holdt afstand og lykønsket med albue.

Tre sølvmedaljer til svendeprøve midt i en coronatid

EUC Sjælland har netop fejret 27 nyudlærte tømrere, der alle klarede strabadserne med at gennemføre svendeprøven i skolens satellitafdeling i Vordingborg

Del artiklen på

Fredag eftermiddag stod 27 nyudlærte tømrere med deres svendeprøvebevis i EUC Sjællands satellitafdeling i Vordingborg. Der blev holdt afstand og lykønsket med albue ved overrækkelsen. Familiemedlemmer kunne ikke møde op og måtte undvære afslutningen på en noget anderledes svendeprøve, der blev afholdt i overensstemmelse de gældende restriktioner.

Det var Peter Jakobsen, tømrermester og næstformand i bestyrelsen for EUC Sjælland, der overrakte svendebrevene med albuehilsen til de udlærte tømrere:

- Det bedste ved i dag er, at vi får 27 nye svende, der ryger ind i de voksnes nye rækker. Nogle af dem kom uden erfaring, og de har udviklet sig stærkt fagligt. De er på samme tid blevet nogle voksne og ansvarsbevidste mennesker, der har fundet et fundament og glæde i livet, siger Peter Jakobsen og fortsætter:

- Den faglige stolthed er meget vigtig, den skal man værne om. Jeg hæfter mig meget ved den og sår det som små frø hos de unge, så de ved, at de ting, man leverer, skal være i orden. En ting er at have svendeprøven, men man skal også leve op til den – og følge med for tingene udvikler sig hele tiden.

Faglig høj kvalitet
På trods af de noget anderledes forhold i dette års afholdelse af svendeprøven, hvor der midt i forløbet også – grundet covid-risiko – måtte hjemsendes tre elever, som skal færdiggøre deres prøve efter påske, så bestod hele 27 elever svendeprøven.

Al undervisning op til prøven er foregået virtuelt, men alligevel er dette års faglige kvalitet høj. Hele tre elever fik sølvmedalje, hvilket kun sker, hvis skuemesteren ved bedømmelsen vurderer, at arbejdet er særdeles veludført. Medaljemodtagerne var Jonas Christian Hage Hansen, Martin Jannick Reenberg og Nicklas Midtgaard Mc Intyre.

- Det er helt vildt at modtage medaljen. Det er jo det største, man kan få indenfor tømrerfaget, når man er udlært. Jeg er meget stolt i hvert fald. Jeg lægger en ære i at lave et godt stykke håndværk. Det skal se fint ud, og min mester skal være tilfreds, jeg selv skal være tilfreds, og kunden skal være tilfreds med det, jeg laver. Det lægger jeg stor vægt på. Nu skal jeg ud og fejre det – det er min mester Anders, der har planlagt noget, så det bliver spændende, siger Jonas Christian Hage Hansen, der er 20 år.

Yderligere fem elever blev antaget med ros: Emil Skørp Nielsen; Martin Hacke-Jershøj; Mathias Eggert Birkedal; Michael Dankelev Russel; Nicolai Foght Eriksen.

-kj

Læs mere om Byggeri

30/3 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.