Tvangsauktionerne lader vente på sig

De månedlige tvangsauktionstal fra Danmarks Statistik for oktober viste 113 tvangsauktioner mod 104 måneden før. .

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Men trods stigningen i antallet af tvangsauktioner er antallet i 2022 ifølge Danmarks Statistik på et historisk lavt niveau.

Der har i år været 111 tvangsauktioner i gennemsnit om måneden, og for at finde et tilsvarende lavt niveau skal man tilbage til årene 2021 og 2007, hvor der i gennemsnit var henholdsvis 117 og 116 tvangsauktioner om måneden.

Oftest enfamiliehuse på tvangsauktion
Enfamiliehuse er den ejendomstype, der oftest ender på tvangsauktion. Siden statistikkens start i 1979 har enfamiliehuse overvejende udgjort mere end halvdelen af de ejendomme, der hvert år er gået på tvangsauktion. Det skal dog ses i lyset af, at enfamiliehuse udgør ca. halvdelen af alle ejendomme i Danmark.

Solstrålehistorie
Boligøkonom Bo Sandberg fra Dansk Industri siger i en kommentar til tvangsauktionstallet fra Danmarks Statistik, at antallet af tvangsauktioner fortsat en ’lidt af solstrålehistorie’ på boligmarkedet:

- Det er der god grund til at glæde sig over. Det viser en betydelig modstandskraft hos de eksisterende boligejere. De fleste er fortsat økonomisk godt polstrede, og nye tal fra FinansDanmark viser, at 99,87 procent af boligejernes ydelser blev betalt rettidigt i 2. kvartal, siger han.

Opsparing frem for gældsætning
Bo Sandberg peger på, at det økonomiske opsving, Danmark har haft de seneste 6-7 år, har været baseret på opsparing fremfor gældsætning:

- Men med voldsomme energiudgifter, stigende renter, stigende boligbyrde og formentlig udsigt til lavere beskæftigelse i 2023, når forbrugerne træder hårdt på bremsen, så er det uundgåeligt, at der vil komme flere tvangsauktioner i 2023 og 2024. Uanset, hvilken regering, vi ender med at få, er der 3-4 bundne opgaver, det nye Folketing skal håndtere på boligområdet, siger DI´s boligøkonom.

Politikerne skal have is i maven
For det første understreger Bo Sandberg, at politikerne ’skal have is i maven’ og sikre, at boligskattereformen træder i kraft som planlagt 1. januar 2024;:

- Her var det en positiv overraskelse, at der end ikke i valgkampen blev sået tvivl om boligskattereformen. Desuden skal Folketinget presse på for at få styr på de nye ejendomsvurderinger, som har været det svage led i kæden siden 2013. Det er utåleligt, at så mange boligejere er henvist til at spille med blind makker på dette helt afgørende område for deres privatøkonomi. Samtidig skal det også sikres, at boligens opvarmningsform afspejles i ejendomsvurderingen, siger han.

Bedre rammebetingelser
DI’s boligøkonom slår desuden fast, at der bør arbejdes for rammebetingelser - eksempelvis i form af byggemodning - til at sikre flere lidt mindre boliger, som er egnet til ’de tre s´er’ - studerende, singler og seniorer - særligt i de store byer:

- Sidst, men ikke mindst, skal der sikres den arbejdskraft, som skal føre den grønne omstilling og energirenoveringer ud i livet. Samtidig skal der laves et serviceeftersyn, så vi får et smidigt regelsæt, der kan styrke og imødekomme boligejernes store appetit på energirenoveringer, trods en inflation der bider. Kun på den måde slipper vi fri af Putins gas. Og som sidegevinst kan energirenoveringsopgaverne tage over i ordrebøgerne for en byggebranche, der står foran et aktivitetsfald indenfor nybyggeri af parcelhuse og ejerlejligheder, slutter Bo Sandberg.