ModelfotoTyverier er både en økonomisk belastning og bremseklods
Tyverier koster ikke kun virksomhederne tab og frustrationer, men forsinker også projekter
Af Dan Bjerring
Undersøgelse fra TEKNIQ peger på, at tyverier er en tung byrde for det tekniske erhvervsliv. Når værktøj forsvinder fra varevogne og byggepladser, stopper projekterne brat.
Ikke færre end 96 procent af virksomhederne oplever økonomiske tab som følge af tyverier, mens 61 procent må se projekterne blive forsinkede, når de er udsat for tyveri.
Maria Schougaard Berntsen, der er underdirektør i TEKNIQ, understreger, at tyverier rammer hele virksomheden.
Det er ikke bare en ekstraregning, men også en bremseklods, der koster tid, rammer hele projekter og kan i værste fald skade relationen til kunden, når opgaverne bliver udskudt eller aflyst.
Følgeskader mere belastende end tyveriet
Forsikringsbranchen oplever samtidig, at følgeskaderne ofte er mere belastende end selve tyveriet.
Tyverier rammer både små og store virksomheder, og der er mange afledte konsekvenser af et tyveri:
- En ting er de værdier, der stjæles, men et tyveri kan også påvirke virksomhedens drift i kortere eller længere tid. Desuden tager det tid at dokumentere, hvad der er blevet stjålet, siger skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.
TEKNIQs seneste medlemsundersøgelse viser, at hvert tredje medlem har været udsat for tyveri det seneste år. Tyverierne sker primært fra varebiler eller byggepladser