Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Uddannelse skal dække efterspørgsel på projektledere

I byggeriet kan det være svært at finde projektledere, som har de kompetencer, der skal til for at løfte ansvaret. Det forsøger ny projektlederuddannelse at løse, og her er første hold netop færdige

Del artiklen på

Efterspørgslen efter målrettede projektlederuddannelser i bygge- og anlægsvirksomhederne bliver større og større. Derfor udviklede Dansk Byggeri sidste år en ny uddannelse, som er åben for alle ambitiøse projektledere med mindst 2-3 års erfaring.

Det først hold har netop gennemført uddannelsen med flotte resultater og en lige så flot evaluering. De 13 deltagere gav uddannelsen en samlet evaluering på 4,7 ud af 5 mulige.

- Jeg synes, Dansk Byggeris projektlederuddannelse samlet set er et fantastisk godt forløb. Indholdet er lige til at bruge, og der var en rød tråd igennem hele forløbet i forhold til teori, cases og hjemmeopgaver. Underviserne var meget motiverende og formåede at gøre os deltagere aktive og skabe godt flow fra start til slut, fortæller en af deltagerne, Anders Lykke Kristensen fra Egil Rasmussen A/S.

Målrettet branchen
Uddannelsen adskiller sig fra lignende tilbud, som er mere bredt favnende, ved at være specifikt målrettet bygge- og anlægsbranchen.

- Vores undervisere har mange års erfaring med udvikling inden for byggeriet, og vi tager afsæt i de konkrete udfordringer og arbejdsopgaver, som deltagerne har i hverdagen. På den måde sikrer vi, at projektlederne flytter sig fra problemløsning og konfliktløsning til at opnå en relevant sammenhæng og balance i deres arbejde, siger Bo Neville, udviklingschef i Dansk Byggeri.

At der er en god sammenhæng mellem undervisning og opgaver hjemme i virksomheden, mærkede en anden deltager tydeligt:

- Jeg har især fået meget ud af den del af undervisningen, der handlede om planlægning af planlægningen, tidsplan og opstart. Det var superrelevant for mig, og jeg er lige startet på en ny byggesag, hvor jeg går all in og bruger den nye viden og alle værktøjerne, siger Ib Larsen, Dansk Boligbyg.

Nyt hold til efteråret
Med den nystartede projektlederuddannelse håber Dansk Byggeri at kunne videreudvikle og styrke kompetencerne hos endnu flere af byggeriets dygtige projektledere.

- Der er behov for dygtige folk med solide kompetencer til projektledelse af entrepriseudførelsen. Og evalueringen af første hold viser, at vores uddannelse har givet markante og mærkbare resultater hos alle deltagerne. Vi glæder os derfor over at kunne byde velkommen til næste hold allerede til efteråret, siger Bo Neville.

Der er åbent for tilmeldingen til næste hold, som starter den 31. oktober og strækker sig over et halvt år. Er man interesseret i en plads, kan det betale sig at være hurtigt ude. Der er nemlig rift om pladserne, og samtidig får man fem procent i rabat ved tidlig tilmelding.

-jhn

Læs mere om Byggeri

14/6 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder