Uden byggeriet når regeringen ikke sine klimamål

Aktørerne i byggeriet har i flere år efterlyst en egentlig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet med specifikke krav til, hvor meget byggematerialer i bygninger må belaste miljøet

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Der er tydelige frustrationer i bygge- anlægsbranchen over, at politikerne på Christiansborg ikke i langt højere grad har inddraget byggeriet i den grønne omstilling og dermed også anerkendt den store indsats, der allerede gøres af byggebranchen for en grøn omstilling.

Boligministeren er end ikke med i regeringens klimaudvalg, der skal lægge strategien for den grønne omstilling. Skal målet om de 70 procent CO2-redukltion nås, kommer man nemlig ikke uden om at sikre en effektiv energirenovering af bygningsmassen i Danmark.

Der er fortsat mange bygninger i landet, hvor vinduerne er utætte, og der mangler isolering. I dag er et af de første spørgsmål, der møder en ejendomsmægler ved salg af en bolig, om der er energimærkning af huset og energiforbruget pr. kvadratmeter.

Kompliceret regnestykke
Men det stærke fokus på miljøet og klimaet vil ifølge direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri få kommende boligejere til at stille spørgsmål om CO2-udledning pr. kvadratmeter:

- Det er et kompliceret regnestykke. Men det er også et af de spørgsmål, vi i bygge- og anlægsbranchen i øjeblikket arbejder hårdt for at finde svarene på. Skal det lykkes, kræver det en samlet, tværgående indsats fra en lang række af aktørerne i byggeriet. Det gælder både materialeproducenter, rådgivere, arkitekter, ingeniører og entreprenører, siger Michael H. Nielsen til BygTek.

Parate med løsninger
Men han savner politikerne, hvis ligningen skal gå op. Det er nemlig derfra, rammerne og incitamenterne skal skabes til at bygge bæredygtigt.

Regeringen har sammen med sit parlamentariske grundlag i det såkaldte ’forståelsespapir’ skrevet, at de vil udarbejde en strategi for bæredygtigt byggeri, udvikle den cirkulære økonomi og arbejde for energieffektiviseringer. Ikke mindst med krav til energibesparelser i offentlige bygninger.

Og det er toner, som Michael H. Nielsen gerne vil høre i virkelighedens verden:

- I bygge- og anlægsbranchen er vi parate med løsninger, både når det gælder om at reducere CO2-udledning, bringe energiforbruget ned og genanvende byggeaffald, siger han

Det KAN lade sig gøre
Og det er ikke ligegyldigt, om byggeriet bliver en aktiv og væsentlig del af den grønne omstilling. Byggebranchen står nemlig for mere end 30 procent af den samlede CO2-udledning.

To tredjedele af dette CO2-udslip stammer primært fra opvarmning - mens den sidste trediedel er indlejret i byggematerialerne eller bruges til blandt andet maskiner og udtørring i forbindelse med opførelsen eller renovering af bygningerne:

- Det KAN lade sig gøre at reducere CO2-udledningen ved at bygge mere bæredygtigt, men det kræver dog både politisk opbakning og ikke mindst handling. Aktørerne i byggeriet har i flere år efterlyst en egentlig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet med specifikke krav til, hvor meget byggematerialer i bygninger må belaste miljøet. I de beregninger skal selvfølgelig også indregnes, hvor længe bygningerne står, om de kan genanvendes og andre relevante faktorer, siger Michael H. Nielsen.

Mange brancher er allerede i gang
Det betyder krav til producenterne af byggematerialer som eksempelvis beton, træ og gipsplader om at miljødeklarere materialerne, så oplysningerne om, hvor meget CO2, der er indlejret, kan bruges i projekteringen:

- Men det er et arbejde, som mange brancher allerede er i fuld gang med. Eksempelvis arbejder betonbranchen på allerede fra næste år at kunne levere miljøvaredata for konkrete produkter med oplysninger om indlejret CO2. Andre materialeproducenter er på vej med tilsvarende data, så man kan disponere i forhold til CO2 belastning pr. kvadratmeter byggeri, når man designer og projekterer bygninger, forklarer direktøren fra Dansk Byggeri.

Samtidig understreger han behovet for, at energirenoveringer skal spille en langt større rolle i klima- og energipolitikken.

Enorme besparelser
Ifølge Michael H. Nielsen vil Danmarks omstilling til vedvarende energi i 2050 blive mellem 120 og 160 milliarder kroner billigere, hvis man realiserer de potentialer, der er, for at energirenovere. Men også her er det nødvendigt med mere end bare politisk interesse – det kræver handling.

En helt ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at hele 70 procent af de kommunale bygninger er i energimæssig dårlig stand med energimærke D eller ringere.

Men der er kommuner som Sønderborg, Middelfart, Struer og Høje Taastrup, som har vist, at det kan lade sig gøre at bringe energiforbruget ned, når man renoverer skoler og institutioner:

- I Dansk Byggeri HAR vi udarbejdet en samlet politik, der kan understøtte bygge- og anlægsbranchens bidrag til den grønne omstilling, slutter direktør Michael H. Nielsen.