Undtagelser fra registrering af arbejdstid

De nye regler om tidsregistrering af medarbejdernes arbejdstid er et resultat af en dom fra EU-domstolen. Loven træder i kraft den 1. juli 2024

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Virksomhederne pålægges at oprette systemer til registrering af de ansattes arbejdstid for at sikre overholdelsen af arbejdstidsdirektivets regler om hvile og maksimal 48 timers ugentlig arbejdstid.

Der er dog metodefrihed til, hvordan man gør det, blot systemet kan sikre overholdelsen af direktivets regler, og systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt for medarbejderne, så de kan kontrollere deres arbejdstid.

Beskæftigelsesministeriet har bekræftet, at pligten til at registrere arbejdstiden udelukkende omfatter den samlede daglige arbejdstid. Der er altså ikke en pligt til at registrere arbejdstidens start- og sluttidspunkt.

Undtagelser
Der er dog mulighed for at undtage visse medarbejdere fra registreringspligten. Det gælder for medarbejdere, hvis arbejdstids længde på grund af særlige omstændigheder ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, medarbejdere med ledelsesfunktioner, eller hvis medarbejderen selv kan tilrettelægge sin arbejdstid eller kan træffe selvstændige beslutninger.

Det vil altid være en konkret vurdering af det enkelte ansættelsesforhold. Blandt andet om medarbejderen har en betydelig frihed til at fastsætte sin egen arbejdstid.

De ovennævnte medarbejdere er undtaget kravet om registrering af arbejdstiden, hvis de er undtaget fra reglerne om hviletid i hviletidsbekendtgørelsen.

For at være undtaget fra registreringspligten skal det fremgå af ansættelseskontrakten.