Aktuelle nyheder - Byggeri

Unge vil bygge med træ- Det er nærmest overvældende. Vi havde forventet 40-60 studerende og allerede nu er der tilmeldt knap 120 studerende til kurset, lyder det fra DTU.

Unge vil bygge med træ

Efter 5 års pause er kursus om trækonstruktioner tilbage på det ordinære skema på DTU og interessen fra de unge er overvældende. Allerede nu er tilmeldingerne til kurset dobbelt så højt som forventet

Del artiklen på

Samfund - Uddannelse

Det er ikke kun den danske byggebranche, som har fået øjnene op for at bygge med træ. Trækonstruktioner i byggeriet er også et varmt emne blandt de studerende på DTU. Fra 2020 har de studerende igen mulighed for at komme på kursus i trækonstruktioner i den normale studieperiode, denne gang med en ekstern underviser, Finn Larsen, som til daglig har sin gang på Teknologisk Institut, hvor han arbejder med træ.

Han er positivt overrasket over den store interesse for kurset.

- Det er nærmest overvældende. Vi havde forventet 40-60 studerende og allerede nu er der tilmeldt knap 120 studerende til kurset, siger Finn Larsen.

Klimabevidsthed smitter
Kurset er tilbage som fast tilvalgsfag efter stor succes som sommerkursus, som Finn Larsen var med til at starte op i 2016 med 18 studerende første år stigende til 70 studerende i 2018.

- Dette vidner om, at træ for alvor er kommet på banen hos de unge, som interesserer sig for den grønne omstilling. Mit mål var hele tiden at få kurset tilbage på det ordinære skema, og det er fantastisk, at de studerende tager så godt imod det, siger Finn Larsen.

Vigtigt at få viden om træ i uddannelserne
At den grønne omstilling er på dagsorden i bygge- og anlægsbranchen, er næppe gået nogens næse forbi. Med den grønne omstilling følger også fornyet fokus på træ som byggemateriale, og det understreger vigtigheden af, at de unge lærer at bygge rigtigt med træ.

- På Teknologisk Institut oplever vi udfordringer med at bruge træ korrekt i branchen. Det skyldes blandt andet, at der kun har været begrænset undervisning i træ i en længere periode. Ved manglende uddannelse indenfor træbyggeri kan vi risikere tre ting - at man projekterer med materialet uden at have tilstrækkeligt kendskab til materialet og derved indbygges fejl, som kunne være undgået, at træ bliver fravalgt fordi kendskabet til træ er utilstrækkeligt, eller at projektering og udførelse af træbyggeriet hentes ind fra udlandet, uden evner til at vurdere om opgaven løses hensigtsmæssigt og korrekt. Sidstnævnte betyder også, at kompetencen forbliver udenfor landets grænse, siger Finn Larsen og understreger, at ingen af de tre scenarier er ønskelige.

Finn Larsen tilføjer, at ovenstående gør kurset endnu mere vigtigt, for det handler om, at vi uddanner byggeriets kommende aktører i at bygge korrekt med træ – hvilket bliver en vigtig brik i den grønne omstilling og i at nedbringe branchens CO2-udledning.

Opgradering hele vejen rundt
Kursets formål er at give de studerende en indsigt i anvendelsen af træ som bygningsdel, primært som konstruktiv komponent.

- Trækursets studerende vil blandt andet være bekendt med træets egenskaber, både i forhold til styrke, stivhed, fugt, lastvarighed og brand. De vil også kende til ‘state of the art’ inden for byggeri med træ, herunder muligheder med etagebyggerier i træ. De bør desuden være i stand til at definere varighedsafhængige laster og til at beregne og tegne (projektere) såvel simple, som mere komplekse konstruktioner i konstruktionstræ og limtræ. Både enkelte bygningsdele og samlinger. Kort sagt bør de studerende kunne indgå i et projekteringsteam, der projekterer trækonstruktioner, siger Finn Larsen og tilføjer.

- De unge er byggeriets fremtid. De har fokus på bæredygtighed, materialevalg og klimaforandringer, på en måde der ikke er set før. Det fokus skal vi understøtte, så vi kan give vores unge mennesker de redskaber og den viden de skal bruge for at skabe en mere bæredygtig fremtid for os alle sammen, siger Finn Larsen, som også gerne vil opfordre branchen generelt til at efteruddanne sig.

- På Teknologisk Institut har vi også stort fokus på aktører i den allerede eksisterende byggebranche. Vi afholder kurser om emnet og samtidig er vi i proces med at etablere et efteruddannelsesprogram for hele byggeriets værdikæde. Den grønne omstilling kræver en opgradering hele vejen rundt, slutter Finn Larsen.

-jhn

Læs mere om Byggeri

22/1 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.