Vendepunktet for bolighandler?

Faldende boligsalg i april viser, at markedet er ved at vende, men salgstallene er dog fortsat meget høje i forhold til tidligere år

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Med 13.400 bolighandler i marts, svarende til én solgt bolig hvert tredje minut døgnet rundt, blev der sat rekord i aktiviteten på boligmarkedet.

Men for april viser tallene, at temperaturen på boligmarkedet er faldet en smule til 10.920 solgte boliger.

DI´s boligøkonom Bo Sandberg siger, at boligsalget i april 2021 fortsat er 60 procent højere end i april 2020 og 42 procent højere end i april 2019:

- Så det vil bestemt ikke være nogen overraskelse, hvis 2021 ender med at slå rekorden som det år med flest bolighandler nogensinde. Det mest sandsynlige er, at maj og juni fortsat vil byde på høj handelsaktivitet på boligmarkedet, som stadig i udpræget grad er et ’sælgers marked, siger Bo Sandberg.

2021 slutter som rekordår
Han peger på, at boligudbuddet har meget svært ved at følge med efterspørgslen og har nu i mange uger ligget stabilt på godt 38.000 boliger til salg på landsplan, mens gennemsnittet for de fire foregående år er cirka 61.000 boliger til salg på denne årstid:

- Mere end et år med varierende grader af coronanedlukning har ført til at mange familier har realiseret et helt nyt behov for ny bolig, mens andre har fremrykket de planer om boligkøb, som de i forvejen gik og tumlede med og sparede op til. Samtidig har der som direkte effekt af corona-lockdown været en stigning i efterspørgslen på sommerhusmarkedet, som har været lige så rationel som den har været ekstrem, siger boligøkonomen.

Forslag popper op
Også på Christiansborg er de høje salgstal og dermed også høje priser på boliger blevet bemærket, og der er stigende pres for at gribe ind:

- Når det går godt på boligmarkedet popper forslaget om beskatning ved salg af bolig fremfor den nuværende model med løbende årlig beskatning frem ligeså sikkert som amen i kirken. Men det vil DI advare kraftigt mod. For det første dæmper en model med avancebeskatning ved salg, mobiliteten på boligmarkedet. For det andet er der bestemt ikke grund til at opfinde nye jord- og boligskattehåndtag ud over de velkendte og velfungerende, grundskylden - som lige har fejret 100-års jubilæum – og ejendomsværdiskat, siger Bo Sandberg.

Skru på de eksisterende skatter
Hvis man har et politisk ønske om endnu højere boligskat i Danmark, anbefaler boligøkonomen at ’skrue på de eksisterende håndtag’:

- Det bliver et mareridt bare at udtænke, hvordan man kommer fra det ene skattesystem til det andet. Her er overgangen til de nye vurderinger og det kommende boligskattesystem i 2024 en ’walk in the park’ til sammenligning. Ikke mindst vil et system med skat ved salg og fradrag for forbedringer på boligen blive et administrativt papirmonster, hvor man skal gemme 30 år gamle håndværkerregninger og den slags, siger Bo Sandberg.

Reducer rentfradraget
DI foreslår dog en gradvis reduktion af rentefradraget fra 33 procent til 25 procent:

- Men det kræver, at provenuet herfra øremærkes til at finansiere indførelsen af en konsolideret kapital- og aktieindkomstskat med en flad skattesats på maksimalt 30 procent af positiv nettokapitalindkomst. En sådan provenuneutral model vil på én og samme tid bidrage til at trække lidt aktivitet og investeringer ud af boligmarkedet og samtidig tilskynde til og skubbe investeringsaktivitet over i aktier, slutter Bo Sandberg.