Vi vil alle stå på vagt og værne om de gamle minder om Nybo'er
- Hver en plet herude rummer minder, om de helte som på havet for, her er skønt, når sommersolen skinner på de røde tage i Nybo'er
Del artiklen påAf Dan Bjerring
Den gamle vise, der priser de gule karakteristiske huse - eller mere korrekt ’Stokkene’ - i ’Fjerde Christians’ Nyboder, er blandt de mest elskede københavnerviser.
BygTek kunne tirsdag fortælle, at restaureringen er tildelt ’Tømrerprisen 2023’, og i fredags kunne Ejendomsstyrelsen markere overdragelsen fra byggeri til drift af 2. etape i projekt ’Restaurering og modernisering af Nyboders gule stokke’.
Nyboder, der fortsat ejes af Forsvaret, blev opført som en af de første rækkehusbebyggelser i Danmark med det formål at huse de menige i Kong Christian IV's flåde. Og selvom boligerne blev bygget for næsten 400 år siden, har de samme formål i dag – og det er ret unikt.
Rendyrket kulturarv
En af visionen bag restaurerings projektet har været at bringe boligerne op til en nutidig og fremtidssikret standard, samtidig med at de store arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bevares for eftertiden.
Restaureringen og moderniseringen af De Gule Stokke i Nyboder gennemføres af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og forventes at blive udført over syv etaper.
• Etape 1 (Hjertensfrydsgade og Delfingade) blev gennemført som pilotprojekt i 2011-2013 og blev støttet af A.P. Møller Fonden.
• Etape 2 gennemføres i 2018-2023 og omfatter 83 boliger i Haregade, Suensonsgade og Tigergade. Denne etape støttes ligeledes af A.P. Møller Fonden.
Relativt uberørt
Også internationalt er Nyboder unikt, da det er helt enestående, at en bebyggelse, som er bygget med ét formål for knap 400 år, siden stadig bruges til samme formål i dag.
Den del af Nyboder, der står i dag, er bygget fra omkring 1750 og er relativt uberørt af tidens gang, blandt andet fordi De Gule Stokke har været fredet siden 1918. Denne uberørthed er på én gang bebyggelsens store styrke og dens svaghed – set i forhold til moderne boligstandard.
Den ældste bebyggelse var på én etage med blandt andre Hans van Steenwinckel som arkitekt og omfattede i 1648 knap 600 boliger.
Hans van Steenwinckel var kongens generalbygmester fra 1619 og førte tilsyn med Christian 4.s mange byggerier, blandt andre Frederiksborg Slot, Børsen og Rosenborg.
Før Enevælden
I 1620’erne fik Kong Christian IV udarbejdet en byplan for området, og derefter bad Kongen Rigsrådet om midler til at bygge boliger til orlogsflådens søfolk som del af den nye byplan. Det var før Enevælden.
Der blev i 1630’erne opført 20 dobbelte stokke - godt 600 étplansrækkehuse – men i dag er kun en enkelt af disse oprindelige stokke – dog ombygget - bevaret i Skt. Pauls Gade.
Fra 1679 blev rækkehusene delt op, så to familier delte hus og dermed også køkken (ildsted). I løbet af 1700- og 1800tallet, hvor Danmarks internationale aktiviteter voksede, blev Nyboder flere gange udvidet mod nord.
Størstedelen af det Nyboder, vi kender i dag, stammer fra den periode. For at udnytte grundarealet bedre begyndte man at bygge stokkene større. Hvor de oprindelige stokke var smalle étplansrækkehuse til én familie, blev stokkene i næste byggefase væsentligt bredere og i to plan – beregnet til flere familier.
Skal bevare særpræg
Målet for restaureringen er at opretholde Nyboders ensartede fremtræden med de gulkalkede facader, de røde tagsten, skorstenspibernes forløb og gårdrummenes intime kvaliteter.
Desuden ønskes det at bevare de eksisterende lejlighedstyper, herunder også eksempler på den oprindelige lejlighedstype på cirka 30 kvadratmeter.
Sidst, men absolut ikke mindst, at bevare de mange små særpræg, som tidens gang og skiftende beboere har tilført Nyboder.
Nyboder er fyldt med små individuelle særpræg. Forud for restaureringen bliver hver bolig nøje opmålt og registreret, så de særskilte bevaringsværdier sikres i moderniseringsprocessen.
Det bevarer stedets ånd, og det fredede Nyboder kommer styrket ud af en modernisering, der samtidig vil gøre boligerne nutidige og fremtidssikre bebyggelsen mange årtier frem.
Istandsættelsen afspejler balancen mellem bevaring af historiske værdier og nutidige boligkrav, hvor komfort og energibesparelse prioriteres højt.
Energioptimering
Restaureringen af Nyboder betyder blandt andet energioptimeringer i form af sikring mod træk og fugt, efterisolering, hvor det er muligt, og installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der opsættes desuden et forbrugsregistreringspanel i hver bolig, der fortæller beboerne om deres vand-, varme- og elforbrug.
Desuden kan de aflæse fugtighedsprocenten, der indikerer, hvornår der skal luftes ud i den enkelte bolig. Boligerne kobles derudover på fjernvarme.
Central del for studerende
Visionen er blandt andet at skabe et boligområde i den centrale del af Nyboder for studerende på Forsvarets uddannelsesinstitutioner i København.
I midten af hver af de lange stokke i området indrettes et fælleshus for de studerende. Fælleshuset bliver fleksibelt, så det kan benyttes til studiegrupper, møder, fællesspisning og sociale arrangementer.
Den resterende del af bebyggelsen uden for campusområdet anvendes fortsat til boliger for Forsvarets udstationerede personel og deres familier.
Restaureringen omfatter
• Dræn langs facaderne og fugtsikring af fundamenterne
• Nye terrændæk og højisoleret gulvopbygning
• Facaderenovering af ydervægge og isolering under vinduer
• Reetablering af alle overflader
• Istandsættelse af døre og vinduer samt montering af forsatsvinduer med lavenergiglas
• Nye tagsten på tegltagene
• Isolering af tagrum og indretning af pulterrum
• Udskiftning af alle tekniske installationer
• Bevaring af individuelle særpræg og detaljer i eksteriør og interiør
• Nye køkkener og badeværelser i alle lejligheder
• Bryggersfunktion i huse med to boliger med fælles vaskemaskine og tørretumbler
Skal den grå cementbeton fortrænge
Holmens gule by, næ, fy for fa'en,
jeg og Bjørnegades raske drenge,
stemmer i til mundharmonika'n
Væk med hver en høj og grim kaserne,
Københavner syng med om Nybo'er,
vi vil alle stå på vagt og værne
om de gamle minder om Nybo'er.
