Vigtigt med fælles fodslag på arbejdsmarkedet
Der er brug for flere hænder på arbejdsmarkedet - ikke valg, lyder meldingen fra Dansk Håndværk ovenpå statsministerens åbningstale i Folketinget
Dansk Håndværk, arbejdsgiverforening for små og mellemstore håndværksvirksomheder, er glad for at statsministens i sin åbingstale fokuserede på, at det er nødvendigt at skaffe mere arbejdskraft til virksomhederne.
- En lang række mindre bygge- og håndværksvirksomheder kommer til at mangle medarbejdere i de kommende år. Derfor er alle ændringer, der kan få flere ind på arbejdsmarkedet nødvendige. Og derfor er vi tilfredse med at statsministeren understregede, at der skal skabes et jobfradrag og en jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde, et uddannelsesløft til ufaglærte, flere praktikpladser og at man afsætter milliarder i en ny kompetencepulje, siger Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk.
Han hæfter sig ved at statsministeren igen understregede, at han vil fortsætte trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter, og at det er vigtigt med fælles fodslag om de løsninger, der skal skabe vækst i årene fremover.
- Nu er der brug for at disse opgaver bliver til virkelighed, og at politikerne finder sammen om et resultat. Virksomhederne har ikke brug for den pause et valg vil betyde, understreger Morten Frihagen.
-cmn