Ville have 40 millioner kroner i erstatning af kommune – må nu selv til lommerne
Det var ikke på usagligt grundlag, at Faxe Kommune afviste Nymølle Stenindustriers anmodning om at udføre grundvandssænkning ved en grusgrav. Råstoffirmaet fik medhold i byretten, men måtte se sig slået både i landsretten og Højesteret
Af Daniel Christensen
En langstrakt sag om indvinding af sand og grus fra et graveområde i Bjerrede i Faxe har nået sin afslutning.
I 2018 søgte Nymølle Stenindustrier Faxe Kommune om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning for at kunne indvinde sand og grus under grundvandsspejlet fra det samme graveområde, men det blev afvist af kommunen.
Teknik- og Miljøudvalget i Faxe Kommune henviste i sit afslag til vandforsyningsloven, og samtidig ønskede kommunen at bevare den eksisterende tilstand for hydrologi (vandets bevægelser) og kvalitet af grundvandet.
En afgørende del af tvisten var en vurdering af, hvorvidt byrådsmedlemmet, Henrik Aakast (V), som også sad i Teknik- og Miljøudvalget, og som var med til at stemme imod at give Nymølle Stenindustrier tilladelse til midlertidig grundvandssænkning, var inhabil.
Henrik Aakast var medejer af nogle ejendomme i området og derfor udtalt modstander af etableringen af en grusgrav. Han havde blandt andet siddet i bestyrelsen for ’Foreningen mod Grusgrav i Bjerrede’.
Han var samtidig medunderskriver på et tidligere høringssvar til Region Sjælland, hvor han havde forklaret, at en grusgrav ville påvirke hans families økonomi drastisk.
Nymølle Stenindustrier mente, at det gjorde Aakast inhabil, og det var byretten i Næstved enig med råstoffirmaet i.
Henrik Aakast havde en så ’væsentlig og direkte personlig økonomisk interesse i, om der blev meddelt tilladelse, at der ud fra en generel vurdering må anses at være risiko for, at han ville kunne lade sig påvirke heraf ved sin stillingtagen’, skrev retten i sin afgørelse.
Men hverken landsretten eller Højesteret delte den opfattelse.
I både landsretten og Højesteret blev det indledningsvis fastslået, at kommunens hensyn til naturen og til vandforsyningsloven var saglige og til fulde begrundet.
Derudover mente de to instanser ikke, at Henrik Aakast på grund af medejerskabet af ejendommene eller det, der var anført i høringssvaret om påvirkning af familiens økonomi, havde en særlig økonomisk interesse i sagen.
Som en del af begrundelsen blev det fremhævet, at Faxe er en relativt lille kommune, og at det må formodes, at byrådets politikere fra tid til anden vil være nødt til at træffe beslutninger, som i større eller mindre omfang påvirker dem som privatpersoner.
Henrik Aakast blev derfor ikke vurderet som inhabil til at medvirke i kommunaludvalgets behandling af ansøgningen, og kommunens afgørelse om at give afslag på Nymølle Stenindustriers ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning var således ikke ugyldig.
Nymølle Stenindustrier havde sat næsen op efter en erstatning fra Faxe Kommune på 40 mio. kr., men må i stedet betale lidt under en halv million kroner for at dække kommunens omkostninger i sagen, der altså måtte forbi alle tre retsinstanser for at finde sin konklusion.
