left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Vinder e-handelspris for døgnåbne håndværkerbutikkerAO tog pokalen i kategorien Bedste B2B-virksomhed med online omsætning over 200 mio. kr., da Dansk Erhvervs E-handelspriser blev uddelt.

Vinder e-handelspris for døgnåbne håndværkerbutikker

AO har vundet e-handelsprisen for bedste B2B-virksomhed. Der blev særligt lagt vægt på, at håndværkerbutikkerne er åbne for kunderne 365 dage om året

Del artiklen på

AO kunne forleden tage endnu en statuette med hjem fra e-handelsprisen – prisen til Danmarks dygtigste e-handlere i kategorien bedste B2B-virksomhed med online omsætning over 200 mio. kr. Kåringen var ikke mindst en anerkendelse af AO’s tætte og langvarige kunderelationer.

’Hvor tæt kan et kunde/leverandørforhold blive? Og er det en af fremtidens digitale konkurrenceparametre? Årets vinder er ikke i tvivl og har bogstavelig talt tillidsfuldt givet nøglen til butikken til deres kunder’, lød begrundelsen fra juryen, der hentyder til konceptet AO365, hvor AO har givet kunderne adgang til kædens butikker på alle tidspunkter af døgnet, så de selv kan hente materialer og værktøj på de tidspunkter, der passer til håndværkerens hverdag.

De døgnåbne butikker hedder AO365, og med AO app’en i hånden kan installatøren med et enkelte swipe åbne butikken i alle døgnets 24 timer og købe de varer, han mangler via selvsamme app.

AO365 blev lanceret i 2020 og er udrullet i alle AO’s 50 butikker inden udgangen af året.

Stefan Funch Jensen, direktør for e-handel og marketing, hæfter sig ved, at man har vundet endnu en e-handelspris, samtidig med at AO har holdt fast i håndværkerbutikken som rygraden i virksomheden.

- Men vi er også bevidste om, at håndværkerbutikken kun skaber værdi i åbningstiden fra kl. 06:30 - 16:00, hvor vores digitale løsninger er tilgængelige 24/7. Derfor har AO, som de første i Danmark, nu gjort det muligt for installatøren at handle i vores butikker uden for den bemandede åbningstid, når det passer dem, siger Stefan Funch Jensen, der understreger, at det blot er seneste skridt i en lang rejse for at skabe en nem og fleksibel hverdag for AO’s kunder.

Næsten halvdelen af omsætningen er nu digital
Juryen lagde også stor væk på AO’s omnichannel-setup, hvor næsten halvdelen af omsætningen nu er digital og næsten en fjerdedel af omsætningen er selvbetjening. AO har tidligere vundet omnichannel-prisen to gange, men måtte i år ’nøjes’ med en andenplads i denne kategori.

- AO har gennem de sidste år opbygget mange nye digitale services til vores kunder, og den største del af vores omsætning er i dag digitalt. Men kun få kunder er rent digitale, for i forskellige situationer har installatøren behov for forskellig service. Det er her vores omnichannel-muligheder er stærke. Vi er der på kundens præmisser. Om det er i butikken, på telefonen eller digitalt via AO´s platforme eller integration til kundens egne platforme - så er vi tilgængelige, slutter Stefan Funch Jensen.

-los

Læs mere om Byggeri

2/6 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMontageskinnerMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.