Aktuelle nyheder - Byggeri

Virksomheder starter netværk for lærlinge

En gruppe af håndværksvirksomheder på Fyn, har startet et nyt netværk for lærlinge i byggevirksomhederne i Assens Kommune

Del artiklen på

En gruppe af håndværksvirksomheder på Fyn, har startet et nyt netværk for lærlinge i byggevirksomhederne i Assens Kommune.

En af initiativtagerne er Klaus Lebæk, der også sidder i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværks bestyrelse.

– Tanken er, at vores lærlinge mødes et par gange om året på tværs af virksomheder og fag. Det handler lidt om faglighed men mest om netværk, oplevelser, inspiration og – selvfølgelig – hygge og sjov med gode kolleger, forklarer Klaus Lebæk, der selv for øjeblikket har hele 14 lærlinge i sin virksomhed i Aarup på Fyn.

På fredag går det løs
Lærlingene skal lære hinanden at kende på tværs af virksomheder og fag.
Fredag den 8. juni går det løs for første gang. Her mødes en gruppe lærlinge fra de lokale virksomheder på teglværket Strøjer i Assens, hvor de får en rundvisning. Derefter møder de en af årets vindere fra DM i Skills og derefter er der inspirationsoplæg under overskriften 'En succes kommer ikke uden viljen til at opnå den'.

– Netværket skal styrke lærlingenes faglige stolthed. Det skal være højt værdsat at tage en håndværksuddannelse. Rygtet skal sprede sig, at her på Vestfyn har vi gode håndværksvirksomheder, der gør meget for deres lærlinge. Her kan man tage en god uddannelse og bagefter få et godt job, lyder det fra håndværksmestrene bag initiativet.
Det er de virksomheder der deltager, der betaler for arrangementerne i netværket.
På lidt længere sigt er det tanken, at man også vil inviterer lærlinge og elever fra andre brancher med.

Lærlingenetværk har bredt sig
Ideen om lærlingenetværk startede i april sidste år, hvor et andet af Dansk Håndværks medlemmer fik ideen om, at hans lærlinge skulle vide mere om, hvad unge med en anden håndværksmæssig uddannelse går og laver. De skulle sættes sammen i et netværk af lokale virksomheder, hvor de udveksler viden og får inspiration i deres arbejde.

-jhn

Læs mere om Byggeri

6/6 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder