Vær opmærksom på svigt i ydervægge
Antallet af svigt og byggeskader er fortsat lavt og stabilt, viser Byggeskadefondens årsberetning. Vil man have endnu færre skader, skal man blive bedre til at projektere og udføre ydervægge. Det er nemlig her, der findes flest svigt, der fører til skader
Byggesvigt i ydervægge ligger på en klar førsteplads, når det gælder svigt, der har ført til skader. Tage ligger på en andenplads.
Vil man passe godt på byggeriet, handler det altså om at minimere sandsynligheden for byggesvigt i facade og tag.
Det gør man bl.a. ved at beskytte de sårbare bygningsdele og lede vand væk fra bygningens konstruktioner, konkluderer Byggeskadefonden i sin årsberetning for 2023.
Inddækninger, sålbænke og fuger er blandt de bygningsdele i ydervægge, hvor der ses svigt, der har ført til skader.
Er der træ i ydervæggen eller længere inde i konstruktionen, kan det blive meget problematisk, hvis vand ikke ledes korrekt bort fra konstruktionerne.
Byggeskadefonden har eksempelvis set trænedbrydende svampe i træ på grund af svigt i inddækninger. Bygger man med træ, skal man derfor være ekstra omhyggelig med risikovurderingen.
- Vi sætter øget fokus på risikovurdering for at støtte op om at bygge mere bæredygtigt. Træ og andre biobaserede materialer er meget velegnede nogle steder, mens de er mindre egnede andre steder.
- Her er det risikovurdering, der skal afgøre, om materialet kan anvendes, eller om der skal findes et andet, siger Kathrine Birkemark, der er driftsdirektør i Byggeskadefonden.
10 risikonedsættende tiltag
For at minimere risikoen kan man mindske sandsynligheden, for at en skade opstår, og/eller man kan mindske konsekvensen af skaden. I begge tilfælde skal projektet ændres, så det bliver mindre risikabelt.
Her er 10 tiltag, der ifølge Byggeskadefonden kan være med til at mindske risikoen:
• Kend dine løsninger og tilhørende risici: Trækomponenters egenskaber og kvalitet skal stemme overens med de krav, der er til anvendelsen i det konkrete byggeri.
Undgå træ i konstruktioner, der er tæt på terræn. Vær særlig opmærksom, hvis byggeriet ligger i en lavning.
• Vis vand væk: Det vand, der alligevel kommer ind, skal ledes hurtigt væk igen. Beskyt træbeklædning – eksempelvis med udhæng.
• Bevar det rette fugtniveau også under opførelsen: Trækomponenter er produceret med et fugtindhold, som er hensigtsmæssigt ved brug af bygningen.
Det er derfor vigtigt, at logistikken og byggetakten på byggepladsen sikrer, at træet ikke opfugtes eller udtørres uhensigtsmæssigt under opførelsen.
• Opdag fugtpåvirkning hurtigt: Hold øje med risikoområder, hvor utilsigtet fugtpåvirkning kan skade konstruktionerne. Brug fugtmeldere, lækagedetektorer og lignende, hvor det ikke er muligt at holde øje med, om træet opfugtes, eller om installationerne bliver utætte.
• Husk, at svigt i andre konstruktioner kan påvirke træet: Er der eksempelvis revner i fugerne eller utætheder ved inddækninger, kan træ bagved blive fugtpåvirket.
• Begræns skaden: Identificér mulige scenarier for utilsigtet opfugtning af trækonstruktionerne under opførelse og drift, og projektér løsninger, som begrænser omfanget, hvis uheldet er ude.
• Projektér ukompliceret og bygbart: Der opstår let fejl, hvis løsningerne er komplicerede eller svære at udføre. Sørg for, at der ikke er (for) mange forudsætninger, der skal være opfyldt, for at løsningen fungerer korrekt.
• Vær opmærksom på grænseflader og faseskift: Det er oftest ved grænseflader og faseskift, at ansvaret er uklart, og det gør beredskabet ineffektivt eller fraværende ved en utilsigtet fugtpåvirkning under opførelsen.
• Projektér løsninger, der er lette at vedligeholde og udskifte: Sørg for let tilgængelighed til trækomponenterne, så det er let at vedligeholde og udskifte dem, hvis de udsættes for skadelig fugtpåvirkning.
Sørg for, at fugtstrategien dækker hele bygningens levetid og ikke kun udførelsesfasen.
• Vær klar med en plan B: Skab et godt beredskab, når der er noget, der ikke kører efter den oprindelige plan. Udarbejd driftsplaner og beredskab, som er effektive, når skaden er sket. Husk, at du bygger med træ.
Kan det udføres i virkeligheden?
Under risikovurderingen skal man ikke kun tage stilling til, om løsningen fungerer på tegnebrættet, men også sikre, at den med stor sandsynlighed kan og bliver udført og driftet korrekt.
Det er især vigtigt, hvis træ indgår i en af de bygningsdele, der er særligt vigtige for bygningens levetid, og som ikke let lader sig udskifte.
Bærende konstruktioner som f.eks. søjler, bjælker, spær og bærende elementer hører til de bygningsdele, der er særlig vigtige for bygningens levetid, fordi de er afgørende for bygningens stabilitet, og fordi de typisk er svære at udskifte.
Når der er tale om vitale bygningsdele, skal man have et beredskab, når der er noget, der ikke går efter planen. Hvad gør man, hvis trækomponenten alligevel ikke er egnet til anvendelsen, eller hvis fugtkilderne alligevel kommer til at påvirke trækomponenten utilsigtet?
Det kan også være, at trækomponenten er blevet udsat for fugt under opførelsen, eller at der er en skjult utæthed i klimaskærmen, der betyder, at trækomponenten over tid nedbrydes, uden at det opdages i tide.
Når man anvender et fugtfølsomt materiale som træ, er konsekvensen i forbindelse med en utilsigtet fugtpåvirkning ofte højere sammenlignet med uorganiske materialer.
I alle tilfælde er der behov for en plan B. Materialet, der alligevel ikke var egnet, eller som trods beskyttende foranstaltninger er blevet opfugtet, skal let kunne udskiftes.
Opfugtning skal hurtigt kunne opdages, så der kan reageres i tide, og fugtskader kan minimeres mest muligt, skriver Byggeskadefonden i sin årsberetning
Årsberetningen kan findes på Byggeskadefondens hjemmeside.
