Værd at vide ved brand under renovering
Nyt Byg-Erfa blad går i dybden med, hvordan brandrisiko kan minimeres ved forebyggende foranstaltninger i aftalegrundlaget mellem ejer/bygherre og udførende entreprenør/håndværker
Vær opmærksom på risikoen for brand ved bygningsrenovering af ældre bygninger. Sådan lyder rådet fra Byg-Erfa, der udgiver et nyt erfaringsblad om emnet.
Brandrisikoen øges ved bygningsrenovering, fordi mange personer – uden detaljeret kendskab til bygningens indretning – opholder sig i eller ved bygningen. Men risikoen kan minimeres ved at forebyggende foranstaltninger indgår i aftalegrundlaget mellem ejer/bygherre og udførende entreprenør/håndværker.
Det nye erfaringsblad ”Byggearbejde og brandværn – ældre bygninger” beskriver de særlige brandmæssige forholdsregler i forbindelse med både projektering, tilrettelægning af arbejdet, byggepladsens indretning, alarmering og selve arbejdets udførelse ved både renoveringer og ombygninger.
Se flere erfaringsblade om emnet i Byg-Erfa’s tema: https://byg-erfa.dk/brandsikkerhed

Pas på risikoen for brand ved renovering og ombygning.© www.byg-erfa.dk