Aktuelle nyheder - Byggeri

Værtsskab for EuroSkills udskydes et år

Værtsskab for EuroSkills udskydes et år

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil orienterer i et aktstykke til Folketingets Finansudvalg om, at det danske værtskab for EuroSkills udskydes fra 2024 til 2025.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

EuroSkills er europamesterskaberne for erhvervsuddannelseselever og unge håndværkere op til 25 år og på baggrund af en ansøgning fra Danmark besluttede WorldSkills Europe sidste efterår at tildele Danmark værtskabet for EuroSkills i 2024.

Ansvaret for planlægning og afvikling af eventen varetages af et interessentskab bestående af staten, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Region Midtjylland, Herning Kommune og SkillsDenmark.

Fordelt på fem år
Finansudvalget har sagt ja til at at dække udgifter på op til i alt 6,0 millioner kroner i 2020 til dels en første rate af statens tilskud til interessentskab for EuroSkills 2024, dels statens udgifter til stiftelse af interessentskabet, hvis Danmark blev tildelt værtskabet.

Der er afsat i alt 30 millioner kroner fra staten til EuroSkills 2024 samt udgifter til stiftelse af interessentskabet i perioden 2020 til 2024 fordelt med seks millioner kroner årligt i 2020-2024.

Arrangementerne forskydes et år
Men på grund af den aktuelle COVID-19-situation har organisationen bag WorldSkills truffet beslutning om at udskyde WorldSkills 2021 til 2022, og derfor forskydes også WorldSkills 2023 samt EuroSkills 2022 og 2024 et år.

Parterne bag det danske værtskab for EuroSkills - Herning Kommune, Region Midtjylland, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Børne- og Undervisningsministeriet - har ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil accepteret, at Danmarks værtskab udskydes med et år fra 2024 til 2025.

Læs mere om Byggeri

14/1 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.