Aktuelle nyheder - Byggeri

XL Byg Brejnholt og eurodan-huse indgår partnerskabFunkishus og træterrasse.

XL Byg Brejnholt og eurodan-huse indgår partnerskab

XL Byg Brejnholt Vejle og eurodan-huse har indgået et samarbejde, der har til formål at øge værdiskabelsen for alle involverede parter

Del artiklen på

XL Byg Brejnholt Vejle og eurodan-huse har indgået et samarbejde, der har til formål at øge værdiskabelsen for alle involverede parter. Samarbejdet handler i første omgang om materialer til at bygge sokler til enfamiliehuse, men de to parter har et ønske om at opnå maksimalt potentiale af samarbejdet og fortsætter derfor med at søge muligheder for optimering.

- Vi bygger mange huse og har selv sagt behov for mange sokler. Derfor giver det god mening at indgå et strategisk samarbejde med en partner, der kan levere materialer i store mængder, og til konkurrencedygtige priser, siger Ole Torp, der er indkøbschef hos eurodan-huse.

Aftalen går ud på, at eurodan-huses forskellige entreprenører, som opfører sokler, nu kan købe materialer via en indkøbsaftale, der grundet den store samlede volumen er langt mere fordelagtig, end hvad den enkelte entreprenør ellers kan få.

- Konkurrencen i markedet er hård. Og det er ikke kun konkurrencen om kunderne, men også om de bedste håndværkere. På den her måde gør vi os selv til en mere attraktiv partner for entreprenørerne, siger Thomas Dahl, der er adm. direktør hos eurodan-huse.

Sikrer en stor mængde ordrer
En af udfordringerne hos eurodan-huse var, at entreprenørerne har andre kundeprojekter, og hvis de tager eurodan-huses indkøb ud af deres samlede indkøb, medfører det højere priser for dem på det øvrige. Løsningen var derfor et fordelsprogram, hvor den enkelte entreprenør kan trække på eurodan-huses indkøbsaftale til alle sine projekter.

For XL Byg Brejnholt er aftalen vigtig, fordi de hermed viser sig som en stor kapacitet i branchen, og baner vejen for lignende samarbejde i fremtiden. Og så er aftalen også en fast indtægtskilde.

- Ved at indgå en aftale som denne sikrer vi os selv en stor mængde ordrer. Samtidig slår vi vores position fast: XL Byg Brejnholt er en stærk samarbejdspartner også for de store spillere i branchen, siger Mogens Gram, direktør hos XL Byg Brejnholt i Vejle.

Nu da aftalen er indgået, skal parterne fortsætte arbejdet med at afdække potentialet for den enkelte entreprenør og indgå individuelle aftaler.  

- Som partnere skal vi have mest muligt ud af hinanden. Det handler ikke udelukkende om en indkøbsaftale, men om optimering på alle punkter. Vi skal nu have identificeret alle de potentialer, der er, og sammen finde ud af, hvordan vi kan realisere dem. Der muligheder for optimering af aftalen gennem standardisering, tre-parts aftaler, logistik optimering osv. Alt sammen noget der er med til at øge værdiskabelsen for alle parter, siger Ole Torp.

-kj

Læs mere om Byggeri

14/4 2021
AfskærmningAlu stigerBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.