Aktuelle nyheder om byggebranchen - Døre & vinduer

Åbner dørene til nyt showroomDenne dør, der er designet af Lars Vejen, ligger udenpå væggen, fordi dørhullet var for smalt til en traditionel montering.

Åbner dørene til nyt showroom

Til Dinesen og Garde Hvalsøes nye showroom i Aarhus bidrager Vahle med dørmodellen Dinesen Frames by Vahle af Dinesen Douglas planker og en dobbelt skydedør med cementoverflade

Del artiklen på

Dinesen og Garde Hvalsøes nye showroom i Aarhus er placeret i Mejlborgs historiske rammer af røde mursten, takkede gavle og spir. Til showroomets underetage har Vahle leveret døre, der skaber overgange mellem bibliotek, lydrum og mødelokale. Dørene anvender samme materiale som køkkenet og gulvet af henholdsvis træ og cement og er af samme høje kvalitet.

- I det nye showroom kommer kunderne helt tæt på døren, hvilket ikke er uvæsentligt. Det har stor betydning, at kunderne mærker træet og oplever dørens tekstur, fortæller salgschef Bo Vejen. Han understreger, at det er den bedste måde at vise produktets kvalitet på - en kvalitet, der understøtter Dinesen og Garde Hvalsøes eksklusive produkter.

Dinesen Framed by Vahle-dørene af Dinesen Douglas er designet af Lars Vejen og en del af serien Nordic Design by Vahle. Den ene af dørene ligger udenpå væggen, fordi dørhullet var for smalt til en traditionel montering, forklarer Bo Vejen. Denne løsning giver en god overgang mellem den rå mur og døren.

Beklædt med cement
En dobbelt skydedør er beklædt med en overflade af 2 mm microcement, hvilket matcher gulvet af samme materiale. Det kølige, grå materiale står i kontrast til dørenes varme udtryk af træ. Den specielle beklædning viser, at Vahle døre kommer i alle skikkelser, om man ønsker en overflade i cement, linoleum eller noget helt tredje, understreger salgschefen.

- Vi tror på, at Vahles tilstedeværelse i det nye showroom vil øge kendskabet til brandet. Kunden vil sætte lighedstegn mellem kvaliteten i Dinesen og Garde Hvalsøes produkter i forhold til materialer, håndværk og design og Vahle døre, slutter han.

Vahle har i mere end 30 år produceret arkitektoniske trædøre. Dørene udformes efter nordisk håndværkstradition i balance mellem håndværk, funktion og design. Dørene indgår som et designmæssigt element i arkitekturen.

-los


Læs mere om Døre & vinduer

21/9 2018

Mest læste


Seneste nyheder