Aktuelle nyheder om byggebranchen - Døre & vinduer

Fladtagsvindue med buet glas tildeles prestigefyldt designpris Det prisbelønnede vindues fine design gør det oplagt at installere i tage, hvor vinduet er synligt udefra.

Fladtagsvindue med buet glas tildeles prestigefyldt designpris

Velux Gruppen er blevet hædret med 2018 iF Design Award i kategorien ’Building Technology’ for et fladtagsvindue med buet glas

Del artiklen på

Velux’ fladtagsvindue med buet glas imponerede juryen bestående af 63 uafhængige, internationale eksperter med sit visuelt attraktive, funktionelle og teknologisk avancerede design.

Det buede glas, der går helt til kanten af rammen, sikrer automatisk afløb af vand og giver et uforstyrret udkig mod himlen og optimal adgang af dagslys til bygningen.

- Med det buede glasdesign satte vi os for at genopfinde fladtagsvinduet og tilbyde en bemærkelsesværdig kombination af design og funktionalitet. Vi er derfor meget glade for at modtage iF Design Award, som anerkender, at vi er lykkedes med vores målsætning, siger vice president i Global Product Management Kent Holm.

Fladtagsvinduet kan installeres fra 15 grader og helt ned i 0 grader. Andre fladtagsvinduer med plant glas kræver typisk en hældning i taget, for at vandet ikke lægger sig ovenpå ruden.

iF Design Award har i 65 år været et globalt anerkendt varemærke for designekspertise. Med 6402 deltagere fra 54 lande har dette års iF Design Award haft et rekordstort antal indsendelser. Aldrig før har så mange produkter og designs deltaget i konkurrencen.

-los


Læs mere om Døre & vinduer

12/3 2018

Mest læste


Seneste nyheder