Aktuelle nyheder - Døre & vinduer

Kommer med døren inden for fem hverdage5plus er udviklet for at imødekomme efterspørgslen på hurtige leverancer til byggebranchen.

Kommer med døren inden for fem hverdage

Dørproducenten Swedoor lancerer nu leveringssystemet 5plus, som giver mulighed for at bestille og modtage døre med og uden specialkrav inden for fem hverdage

Del artiklen på

2019 er et travlt år i den danske byggebranche. Ifølge Danmarks Statistik er bygge- og anlægsbranchen vækstet med over 10 % i omsætning i det første halvår af 2019. Det stiller krav til byggematerialeproducenterne, som oplever stigende efterspørgsel på hurtig levering. Derfor lancerer Swedoor nu 5plus - et nyt leveringssystem, der muliggør bestilling og afsendelse af døre inden for fem hverdage.

- Vi modtager dagligt henvendelser fra projektmarkedet og trælasterne, der efterspørger standard- og specialdøre med hurtig levering. Derfor har vi set et behov i markedet for at udvikle 5plus, hvor vi kan levere døre til de pågældende projekter inden for fem hverdage. På den måde opnår vi et højt produktionsflow og bidrager ligeledes til, at byggeriet ikke går i stå på grund af unødige forsinkelser og ændringer i projekteringen, siger Peter Sejling, salgs- og marketingdirektør for Swedoor i Nordeuropa.

5plus går i sin enkelthed ud på, at Swedoor modtager og godkender ordrer inden fredag kl. 10.00, hvorefter bestillingen sættes i produktion og afsendes næstekomne fredag til den pågældende byggeplads.

Forventer øget ordretal
Dørproducenten tilbyder med 5plus et fast sortiment bestående af de mest efterspurgte varer fra det professionelle projektmarked. Det gælder døre i standard- og specialmål og med særlige brand- eller lydegenskaber, som de fleste byggeprojekter stiller krav om i dag. Antallet af ordrer forventes derfor at vækste i forbindelse med lanceringen:

- Vi forventer en stigning i antallet af ordrer, idet 5plus-sortimentet er nøje udvalgt og sammensat efter vores kunders ønsker og behov. Alle døre fremstilles på vores fabrik i Sdr. Felding, og derfor kan vi tilbyde hurtig levering til de danske byggepladser, således projektet afleveres til tiden og overholder de aftalte krav til blandt andet lyd og brand, slutter Peter Sejling.

Alle døre med 5plus-levering kan bestilles fra i dag.

-los


Læs mere om Døre & vinduer

5/9 2019