Minister: Kondenskrav til vinduer er overflødigeSelv om ministerens egen styrelse fik lavet en rapport, der slår fast at en min. overfladetemperatur er det eneste krav, der kan mindske risikoen for kondens på vinduer er det pludselig slettet

Minister: Kondenskrav til vinduer er overflødige

Klima-energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen stod på et samråd i går fast på, at kravene til vinduers overfladetemperatur skal ud af bygningsreglement. Det er nemlig overflødigt, når alle vinduer fremover løftes til energiklasse B

Selv om en ekspertrapport bestilt af Energistyrelsen så sent som sidste efterår slog fast, at en minimum overfladetemperatur for vinduer er det eneste krav, der direkte kan påvirke risikoen for kondensdannelse, og at skrappere krav vil nedbringe risikoen for kondens, så står klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen indtil videre fast på, at der ikke kommer strammere krav og at det eksisterende krav i bygningsreglementet helt skal fjernes.

Det kom frem på et samråd i Folketinget i går, hvor han skulle stå skoleret overfor Klima- Energi- og Bygningsudvalget og svare på, hvor kravene pludselig skulle fjernes.

- Det er ikke længere nødvendigt, fordi vi skærper energikravene til vinduer fra energiklasse C til B. Det vil i langt de fleste tilfælde også betyde en højere overflade temperatur. Samtidig udgør kondens ikke nogen sundhedsfare i sig selv. Det er alene en brugsmæssig gene, og her er en bedre ventilation i boligen vigtigst i forhold til kondens, sagde han og mente samtidig at der var tale om et nationalt særkrav, der skulle fjernes for at styrke konkurrenceevnen. Og at det herhjemme ville give billigere byggeri og dermed øget beskæftigelse i byggesektoren.

Ændret i 12. time
Rasmus Helveg Petersen uddybede ikke, hvordan afskaffelse af krav, som størstedelen af vinduesindustrien allerede lever op til skulle give billigere byggeri. Eller om der omvendt var tale om øget konkurrence med billigere vinduer fra udenlandske vinduesproducenter, fordi de fremover ikke skal leve op til krav om overfladetemperatur. For det udvalget undrede sig mest over var, hvorfor man i fem år havde stillet vinduesindustrien i udsigt, at der ville komme strammere krav. Krav som virksomhederne har forberedt sig på, og som har kostet millioner af kroner i produktudvikling og ændret produktion.

- Der er skabt en forventning om, at der ville komme skærpede krav til overfladetemperatur i det nye bygningsreglement. Og virksomhederne har investeret store beløb for at kunne indfri disse krav. Jeg forstår godt deres frustration og forundring over at de ikke tidligere er gjort opmærksomme på, at det ikke kommer til at ske. Det er ændret ret tæt på, ja faktisk her i 12. time, sagde Lars Christian Lilleholt fra Venstre.

Krav har styrket vores eksport
Formand for Klima- Energi- og Bygningsudvalget Steen Gade fra SF var endnu mere klar i mælet, da han slog fast at de som politikere måtte tage konsekvensen af, at der er virksomheder, der har forberedt sig på strammere krav.

- Min opfordring til ministeren er, at det bliver lavet om. Det er noget vrøvl al den snak om særregler skader konkurrenceevnen. Mig bekendt bygger de fremskridt vi har lavet i det her land inden for energi og miljøbeskyttelse på, at vi har haft politikere, regeringer og et erhvervsliv, der er gået lige lidt mere foran end vores naboer, også har vi bagefter kæmpet for at de ting blev gennemført på EU niveau, sagde han og understregede at vinduesbranchen ikke var nogen undtagelse.

- Grunden til at vinduesbranchen har klaret sig så godt på europæisk plan skyldes jo, at vi tidligere har stillet nogle krav, så man strammede sig lidt mere an end konkurrenterne i vores nabolande. Det har givet danske producenter en konkurrencefordel, og det er jo det vi hele tiden kæmper for. At vi har et reglement, der sammen med vores virksomheder bringer os lidt foran i udviklingen.

Minister: Intet er afgjort
Til det forsikrede Rasmus Helveg Petersen, at regeringen ikke havde sænket sit ambitionsniveau, fordi man nu skærper kravene, så alle vinduer skal løftes til energiklasse B og igen til energiklasse A i 2020.

- Også må jeg fastholde, at vi har haft en dialog med virksomheder og brancheorganisationer. De er hørt i det her, helt frem til høringsudkastet, så denne ændring burde ikke komme som et lyn fra en klar himmel. Men lad os se, hvad der kommer af høringssvar, der skal først tages en beslutning om overfladetemperatur, når høringen er afsluttet, og jeg er åben overfor en ny drøftelse.

Vinduesproducent ryster på hovedet
Men ministeren har åbenbart været mere i dialog med nogen, end andre. Ifølge Dansk Byggeri har de gennem længere tid forsøgt at få et møde med Rasmus Helveg Petersen, men fik først svar efter bygningsreglementet var sendt ud i høring. Og stifter og direktør i Idealcombi, Bent Søgaard, der overværede samrådet, har kun hovedrysten til overs for ministerens udtalelser:

- I det sidste udkast til nyt bygningsreglement, vi er blevet præsenteret for små to måneder før det blev sendt ud i høring var der stadig krav til overfladetemperatur på vinduer, så for os har det været et chok. Og det passer ikke, at kravet er overflødigt. Du kan sagtens producere et vindue med en lav overfladetemperatur, der lever op til energiklasse B. Men vi håber da stadig på at han besinder sig og ændrer mening, siger Bent Søgaard fra Idealcombi, der med mere end 550 ansatte stadig er en af de virksomheder, der stadig producerer sine vinduer i Danmark.


-jhn

Fakta: Minister trodser rapport
I august 2014 modtog Energistyrelsen en rapport, de selv havde bestilt. Deres ønske var at få evalueret de hidtidige krav til vinduers overfladetemperatur. I evalueringen deltog syv vinduesproducenter, Dansk VinduesIndustri, Danske Byggematerialer og Dansk Industri. Her er de vigtigste konklusioner:
- Indvendig kondens på vinduer er primært en gene og en kilde til øgede vedligeholdelsesudgifter.
- Skjult kondens i vindueskonstruktion vil dog kunne udgøre en risiko for nedbrydning af vinduet og de omkringliggende konstruktioner.
- Ved det nuværende krav med en overfladetemperatur på 9,3 grader vil der forekomme kondens mindre end ti gange om året (luftskifte på 0,5h-1).
- Overfladetemperaturen vil i praksis dog være op til 1,5 grad koldere ved bunden af ruden, hvilket vil medføre kondensdannelse 30-40 gange om året.
- Minimum overfladetemperatur er det eneste krav, der direkte kan påvirke risikoen for kondensdannelse.
- Ved skrappere krav til overflade temperatur vil risikoen for kondens reduceres.
- Udredning og dokumentation af overfladetemperatur påfører producenter en minimal ekstra byrde og vurderes ikke at være et problem.
- Det bør i øvrigt bemærkes, at brancheforeningen selv var de første til at formulere et krav til overfladetemperatur, og det må derfor antages at branchen ikke selv introducerer krav medmindre det tilfører branchen en værdi.
’Evaluering af overfladetemperaturkrav i bygningsreglementet’ af Henrik-innovation Aps i samarbejde med Steensen & Varming Aps for Energistyrelsen august 2014

27/2 2015
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    doere-vinduer ›En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen