Ny generation højisoleret byggesystem
Sapa Building System lancerer nu en ny generation højisoleret byggesystem i aluminium til vinduer, døre og glaspartier
Systemet Sapa Thermo 86 er udviklet i Norden og tilpasset danske klimaforhold og markedskrav. Sapa har trukket på 40 års erfaring med aluminiumsystemer og lyttet til producenter, montører, slutbrugere og arkitekter inden det er færdigudviklet som et system, som er enkelt at bearbejde og montere, samtidig med at det har fået tilføjet væsentligt forbedrede egenskaber.Systemet havde premiere på Nordbyggmessen i Stockholm i begyndelsen af april og fik stor opmærksomhed fra såvel producenter som arkitekter. Producenterne var meget interesserede i de praktiske funktioner, som forenkler montagen, mens de rådgivende satte pris på den forbedrede ydeevne, det elegante design og muligheden for store dimensioner på de færdige elementer.
Systemet består både af et dør- og et vinduessystem. Vinduerne er Sapas hidtil bedste, opfylder de højeste krav til luft- og vandtæthed, og har lave U-værdier ned til 0,88 W/m2K i oplukkelig udførelse.
Dørsystemet 2086 er en del af Thermo 86 systemet og bygger på en stærk og stabil konstruktion med 86 mm dybe profiler. Disse basisisoleres med 42 mm glasfiberarmerede polyamidlister og udfyldes med specialudviklede isoleringsstave for optimal varmeisolering.
-los