Outline halverer leveringstid til en ugeProduktion af Outline Vinduer.

Outline halverer leveringstid til en uge

Outline Vinduer kan fra starten af januar 2014 levere vinduer og døre på mål på kun syv dage

Outline Vinduer med hovedsæde i Farsø lancerer nu syv dages levering for vindues- og dørprodukterne Træ, Træ/Alu og Træ/Alu Energy. Det er en halvering af markedets hidtil hurtigste leveringstid på 14 dage, som Outline ellers selv har været alene om i en årrække.

- Efter længere tids forberedelse og forbedring af en række interne processer er vi nu klar til at introducere et nyt koncept, hvor vi kan levere vinduer og døre på mål til kunderne på kun syv dage. Vi kalder konceptet Lyn Levering, og det gælder for størstedelen af vores produkter i Træ, Træ/Alu og Træ/Alu Energy, forklarer direktør Mona Sloth Nielsen, Outline Vinduer.

Retter ind efter behov
Lanceringen kommer på et tidspunkt, hvor leveringstid for alvor er ved at blive et konkurrenceparameter i byggeriet og hos private, og Mona Sloth Nielsen har store forventninger til at kunne tage markedsandele på det nye koncept.

- Leveringstid er såvel som pris og kvalitet et vigtigt konkurrenceparameter for os, og vi skal konstant have fokus på at forbedre os og imødekomme markedets behov. Hos Outline producerer vi kun i Danmark, og vi kan via en række optimerede processer internt i produktionen sikre, at vi kan levere den samme anerkendte kvalitet på kun syv dage, pointerer hun.

- Derfor gælder vores nye forbedrede garanti, som vi fordoblede fra fem til 10 år i slutningen af 2013, naturligvis også for produkter, der er produceret og leveret på syv dage. Det er nøjagtigt det samme produkt, som vi hidtil har leveret, tilføjer direktøren.

En uge kan være afgørende
Kunderne kan fremadrettet vælge mellem Lyn Levering på syv dage, Hurtig Levering på to uger eller Normal Levering på tre-fire uger. Produkterne er de samme, men Lyn Levering er forbundet med en mindre merpris. Kunderne kan således selv vælge, om leveringstid eller pris er det vigtigste.

- Vi oplever i stigende grad, at kunderne kommer i bekneb på tid. Det gælder eksempelvis i forbindelse med indbrud, ændringer i byggeplaner mv., men også det stigende antal alvorlige storme i Danmark skubber på behovet for lynhurtig levering af nye døre og vinduer. Her ved vi, at en forskel på en uge i levering kan gøre en stor forskel, og vi er derfor glade for nu at kunne tilbyde et produkt, der overrasker kunderne positivt. Det har vi i flere år oplevet på vores to uger levering, og nu bliver ventetiden altså yderligere forkortet, siger Mona Sloth Nielsen.

Lyn Levering fra Outline Vinduer starter onsdag den 8. januar 2014 og kan bestilles af både professionelle og private via landets trælaster og byggemarkeder.

- kj

8/1 2014
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    doere-vinduer ›En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen