Glas, der er ætset af basisk vand fra murværket ovenover. Beskyttelse af vinduesglas mod nedsivende vand kan enten ske vha. en vandnæse, som afleder vandet, der løber ned fra facaden ovenover (a), ell

Skader på glas: Undgå belægninger og ætsninger på glasvinduer og -facader

Glas påvirkes kun undtagelsesvis af ydre forhold og har stor modstandsevne mod nedbrydning. Men glas kan blive udsat for påvirkninger, der giver midlertidige belægninger eller i værste fald permanente ætsninger, som ødelægger udseendet og udsynet

Mange fejl og skader på glasoverflader kan spores tilbage til forkert opbevaring, håndtering eller mangelfuld beskyttelse under byggeprocessen. Som mange andre byggematerialer skal glas og termoruder projekteres, transporteres, opbevares, monteres og vedligeholdes korrekt, for at de kan opfylde forventningerne til funktion og levetid.

Det angiver erfaringsbladet ’Skader på glas’, der er udgivet af fonden Byg-Erfa, og gennemgår forskellige typer skader på glas, samt hvordan de kan undgås eller udbedres.

- Glas og ruder bør så vidt muligt opbevares i rum med konstant temperatur, så kondensdannelse undgås. De skal stilles på kanten på et plant underlag, og de enkelte glas og ruder skal holdes adskilte. Til adskillelsen skal der anvendes mellemlag, som ikke smitter af. Glas og ruder leveres almindeligvis med korkbrikker, der holder dem adskilte og forhindrer vandophobning, siger Morten Hjorslev Hansen, civilingeniør ph.d. i Byg-Erfa.

- Glas og ruder skal desuden opbevares på et sikkert sted på byggepladsen i kortest mulige tid før indbygningen samt stå oprejst, lidt på skrå og på et tørt, understøttet, plant og stabilt underlag, tilføjer han.

Termisk brud, PH-værdi, vandfilm og silikatforbindelser
Solens stråler kan forårsage termisk brud på glas og ruder, og forseglingerne kan tage skade af længerevarende UV-stråling. Derfor skal glas og ruder afdækkes under opbevaring på byggepladsen. Glas påvirkes normalt ikke af vand, men under særlige forhold kan vandfilm f.eks. som kondens dog virke nedbrydende og give belægninger på glasoverfladen, angiver erfaringsbladet.

- pH-værdien stiger, hvis ruderne står køligt uden mellemlæg, og det giver en punktvis nedbrydning af glassets overflade, der betyder, at glasset bliver mat, som det kendes fra punkterede ruder. ’Matætsede’ glasoverflader pga. forkert opbevaring eller punkterede termoruder kan ikke udbedres. Derfor er korrekt opbevaring af glas og ruder - især på byggepladser – afgørende, siger Morten Hjorslev Hansen.

Ydermere er frisk beton og murværk basisk, og regnvand, der løber ned over sådanne nye facader, bliver derfor basisk og optager opløselige silikatforbindelser fra mørtel og i sjældne tilfælde fra maling.

- Løber vandet derefter ned over en glasoverflade, vil nogle af de opløselige silikatforbindelser udskilles på glasset. Visse typer facadepuds indeholder opløselige silikatforbindelser, som ligeledes kan udfældes på glasoverflader. Ubehandlede metaloverflader - som f.eks. jern, cortenstål og kobber - korroderer, og metaloxider opløses i regnvand, hvorefter metalforbindelserne udfældes som en svært opløselig belægning på glasoverfladen, siger Morten Hjorslev Hansen.

Regnvand skal derfor forhindres i at løbe direkte ned over glas fra facader med afsmittende materialer.

- Hvis der er opstået belægninger, bør de fjernes hurtigst muligt for at forhindre, at de udvikler sig til uacceptable ætsninger i glasoverfladen. Er skaden lille, kan den fjernes ved special-slibning og polering, siger han.

Flytning og overfladeskader
Ved flytning af glas anvendes der normalt gummisugekopper, som i sjældne tilfælde kan afsætte mærker. Ved specielle lysbrydningsforhold og ved kondensdannelse ses mærkerne meget tydeligt. Mærkerne kan som regel fjernes med sæbe, sprit eller keramik-rens.

- Problemet kan undgås ved altid at anvende rene sugekopper eller ved at bruge sugekop-hætter. Slibespåner og svejsegnister kan også betyde skader, fordi de har så høj en temperatur, at de kan smelte ind i glassets overflade. Derfor må arbejde med slibning og svejsning ikke ske i nærheden af glas. Kan det ikke undgås, skal glasset afdækkes, for skader på glas forårsaget af slibning og svejsning kan ikke udbedres, siger Morten Hjorslev Hansen.

Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ’alment teknisk fælleseje’, forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter. Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build, og Teknologisk Institut.

Læs mere om skader på glas, bl.a. misfarvning efter facaderengøring, fugematerialer, skader på facadeglas, beskyttelse under og efter montering mm., i erfaringsbladet ’Skader på glas’.

-dc