Stor interesse for vindue, der producerer varmeMiljøminister Ida Auken var interesseret og imponeret over Ventilationsvinduets egenskaber og effekter

Stor interesse for vindue, der producerer varme

På den netop afholdte Building Green konference i København var der stor interesse for ventilationsvinduet, der sender varme og frisk luft ind i huset

På den netop afholdte Building Green konference i København nød særligt ét produkt interesse fra håndværkere, rådgivere, medier og tilmed miljøministeren.

Det er nemlig ikke hver dag at verden præsenteres for et produkt der kan spare samfundet for op til tre gange så meget energi som vindmøllernes samlede produktion. Og da slet ikke noget så banalt som et vindue!

- Hele Byggebranchen er optaget af at komme Regeringens klima-ambitioner i forkøbet. Særlig interesse nyder de forventede krav til at vinduer i nybyggerier skal yde et nettovarmetilskud på mindst 15 kWh. Da vi er en af de få producenter som opfylder dette krav nyder vores vinduer naturligvis stor interesse. Men også de banebrydende funktionsprincipper i vores vinduer er genstand for stor nysgerrighed, siger adm. direktør Martin Wall fra Ventilationsvinduet. 

Vinduet giver både varme og frisk luft
Ventilationsvinduet er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at der sjældent sker noget nyt i vinduesbranchen. Konceptet baserer sig således på intelligente utætheder og bryder med årtiers opfattelse af, at et vindue skal være hermetisk tæt.

Det betyder, at vinduet kan generere såvel varme som køling samt frisk luft afhængigt af bygningens og beboernes behov. Ud over besparelser på varmeregningen er gevinsten et markant forbedret indeklima, herunder et definitivt farvel til bygningsskader som følge af fugt og skimmelsvamp.

- Selvom vores vinduer har mange funktioner, passer de – takket være erfarne og dygtige danske designere – til alle typer byggerier. Ventilationssystemet er diskret fræset ind i konstruktionen, der også er klinisk renset for elektronik og udelukkende benytter sig af naturens kræfter, oplyser Martin Wall.

Energibesparelse på 25 procent
Ventilationsvinduet, der er opfundet af Poul Horn, er videreudviklet, testet og dokumenteret i et omfattende EU-finansieret forskningsprojekt til et tocifret millionbeløb. Det tyske teknologiske Fraunhofer-institut har dokumenteret, at Ventilationsvinduet giver en energibesparelse på op til 25 procent i forhold til markedets traditionelle vinduer. EU´s Energikontor har beregnet at konceptet kan bidrage med en energibesparelse og CO2-reduktion, der er op til tre gange større end vindmøllers. 

-jhn

14/10 2013