TV stjerne hjælper med vinduerne

TV stjerne hjælper med vinduerne

Der er meget at holde styr på, når man køber vinduer og døre til sit hus. TV's kreative håndværker, Erik Peitersen guider til det rigtige valg

Der var engang, hvor et vindue bare skulle være gennemsigtigt og slutte nogenlunde tæt. Det er efterhånden længe siden. Moderne vinduer har så mange forskellige egenskaber, at købere let farer vild et sted mellem energibalance, sikkerhed, isoleringsevne og funktioner i det hele taget.

- Det er virkelig en ørken at finde rundt på vinduesmarkedet i dag, siger Erik Peitersen, fjernsynets kreative håndværker og mere end almindeligt handy.

- Det er jo frygtelig vigtigt, at man får købt det rigtige vindue. Det skal sidde i et hus i rigtig mange år. Men mulighederne er så mange, at man kan blive fuldstændig sidelæns af at skulle guide sig selv rundt. Så sidder man der og ender med at tænke; det her orker jeg simpelthen ikke.

Mange drukner i oplysninger
De ved det godt i vinduesbranchen. Hos vinduesproducenten Rationel skriver folk side op og side ned om produkterne for at skabe klarhed og klæde boligejerne på til at vælge det helt rigtige vindue.

- Men vi må nok erkende, at folk drukner lidt i al den tekst og alle de informationer. Der er så mange detaljer og muligheder for skræddersyede løsninger, at folk mister overblikket, siger marketingschef Morten B. Valsted.

Hjælp trin for trin
Rationel har derfor indgået et samarbejdet med netop Erik Peitersen til at gøre noget ved sagen. Trin for trin skal han rådgive boligejere om stil, funktion, energi, miljø, sikkerhed og en række mindre detaljer gennem korte videoklip på producentens hjemmeside. På den måde bliver vindueskøberne ført trygt gennem alle overvejelser og muligheder en for en – uden at fare vild undervejs.

- Jeg skal være en slags guide, siger Erik Peitersen og forklarer, at han skal være det levende menneske, man ofte mangler på internettet. Ham, som viser folk rundt, vejleder og forklarer – og gør det med en vis integritet.

- Det er da en rigtig god ide at få et ansigt på hjemmesiden. Jeg skal bare fortælle folk noget, de kan forholde sig til; nemlig at Rationel står for god kvalitet og langtidsholdbare produkter. Det er jeg jo også fortaler for i alle andre sammenhænge her i verden.

- jhn

FEM GODE RÅD TIL VINDUESKØBEREN FRA ERIK PEITERSEN:

1. Gå efter kvalitet
Vinduer og døre holder i mange år, hvis kvaliteten er god. Rationel tester alle sine produkter for holdbarhed og står som garant for vinduer og døre, der holder.

2. Vælg det rette vindue til stilen
Et hus med vinduer, der ikke passer til arkitekturen er sjældent harmonisk at se på. Sørg for at vælge vinduer, der passer til dit hjem såvel som til dine behov.

3. Få et bedre indeklima
Nye vinduer gavner både varmeregningen og dit indeklima. Med en energibesparende løsning hører træk og kulde fortiden til, og du kan møblere helt hen til vinduerne.

4. Tænk på vedligehold og pleje
Et vindue holder længere med den rigtige pleje og vedligeholdelse. En ramme af rent træ kræver mere arbejde end en ramme med en udvendig skal af aluminium.

5. Gør det svært for indbrudstyven
Sørg for at holde skumle typer ude af dit hjem. Vælg vinduer og døre, der er sikret mod indbrud og gå efter en ekstra sikkerhedspakke, hvis du vil gøre det endnu sværere at bryde ind.

Lad Erik Peitersen guide dig på:

http://www.rationel.dk/

26/2 2014
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    doere-vinduer ›En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen