Vinduesgigant køber sig ind i designervirksomhedArt Andersen er i dag et af de mest velrenommerede brands inden for design og udvikling af dynamiske facader, fortæller Mads Storgaard Mehlsen

Vinduesgigant køber sig ind i designervirksomhed

Inwido Denmark har købt en 30% ejerandel af design- og udviklingsvirksomheden Art Andersen. Begge virksomheder ser frem til samarbejdet, hvor en række nye Inwido-produkter inden for dynamiske facader, energi, miljø og design skal udvikles.

Inwido Denmark og design- og udviklingsvirksomheden Art Andersen skal fremadrettet indgå i et strategisk og ambitiøst samarbejde omkring designkompetencer, udvikling og videreudvikling af produkter og sortiment fra Inwido Denmark, som er en del af Inwido AB, Europas største udbyder af vinduer og døre.

Ifølge Inwido Denmarks ledelse er det netop matchet mellem Art Andersens rige designkompetencer og Inwido Denmarks innovative produktsortiment, der gør det fremtidige samarbejde særdeles lovende og interessant:

- Art Andersen er i dag et af de mest velrenommerede brands inden for design og udvikling af dynamiske facader, så det er helt naturligt, at vi investerer i et så respekteret kompetencecenter. Vores innovative produkter vil få et inspirerende løft med denne investering, forklarer Mads Storgaard Mehlsen, adm. direktør hos Inwido Denmark.

Facadesystem på vej
Inwido Denmark og Art Andersen er allerede i fuld gang med udviklingen af et dynamisk facadeafskærmningssystem, som kan klikkes på ydersiden af vinduer og glaspartier. Systemet, som støttes af Markedsmodningsfonden, EUDP og Elforsk, besidder en række energibesparende og indeklimaforbedrende funktioner som solafskærmning, nat-isolering og naturlig ventilation. Art Andersen ser frem til det forstærkede samarbejde:

- Vi har allerede haft flere års åbent og ambitiøst samarbejde med Inwido-koncernen, som hele vejen igennem har udvist både vedholdenhed og fighterånd. Det giver os troen på, at vi sammen kan sætte nye standarder og vise vejen frem, hvad angår design og udvikling af nytænkte og avancerede solafskærmninger og facadeløsninger, siger Jørn Krab, adm. direktør og stifter af Art Andersen.

Selvom Inwido Denmark overtager en andel af Art Andersen, vil virksomheden fortsætte med at rådgive og agere som sparringspartner for arkitekter og andre professionelle, der beskæftiger sig med bygninger, rum og afskærmninger både ude og inde.

-jhn

Om Inwido Denmark A/S
Inwido Denmark producerer udelukkende i Danmark under navnene KPK Døre & Vinduer, Outline Vinduer, PRO TEC Vinduer og Frovin Vinduer og Døre. Sortimentet omfatter produkter i hhv. fyr, træ/alu og træ/GRP, der anvendes til alt fra store glasfacader over moderne lavenergihusvinduer til dørløsninger.

Inwido Denmark er en del af det svenskejede Inwido AB, som er Europas største udbyder af vindues- og dørløsninger med mere end 20 varemærker, 3.100 medarbejdere i otte lande og en omsætning i 2013 på godt 4,6 mia. SEK. Inwido Denmark har hovedsæde i Farsø og beskæftiger på landsplan 500 medarbejdere fordelt på fire forskellige produktionsenheder rundt om i Danmark.

Om Art Andersen
Art Andersen arbejder internationalt med design og udvikling af bevægelige afskærmningsløsninger og industrielle bygningskomponenter til byggeriet. Art Andersen fungerer også som rådgiver og sparringspartner i teknisk krævende løsninger inden for bygningsrelateret design. Art Andersen har base i København.

12/3 2014
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere
  • Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    Ny boligkarré i binder Køge Bymidte sammen med respekt for arkitektonisk identitet

    doere-vinduer ›En ny boligkarré er på vej i den sydlige del af Søndre Havn i Køge. Projektet omfatter en boligbebyggelse i 3-7 etager med 90 lejelejligheder, parkeringskælder, gårdrum og fælles tagterrasse med væksthus
  • Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    Velux samler tømrernes værktøjskasse på et sted

    doere-vinduer ›SPONSORERET INDHOLD: Velux Partnerprogram skal gøre det lettere for tømrervirksomheder at få adgang til træning, support og relevante værktøjer i hverdagen