Historisk godt samarbejde sikrede stor dyrskuedealFoto: Scantruck.

Historisk godt samarbejde sikrede stor dyrskuedeal

Scantruck og Hjørring Stilladsudlejning nåede til Hjørring Dyrskue før sommerferien til enighed om, at otte maskiner skiftede hænder

Da Hjørring Stilladsudlejning besøgte Scantrucks stand på Hjørring Dyrskue, blev en større aftale om nye Manitou-maskiner indgået.

Ordren omfatter:

• 4 stk. Manitou MT625-teleskoplæssere

• 4 stk. Manitou 160ATJ-bomlifte med stor kurv og 400 kg kurvkapacitet (2 eldrevne og 2 dieseldrevne)

• 1 stk. Manitou MRT2660-rotorteleskoplæsser med personkurv samt asbest-/tagkurv

Den nye MRT2660 bliver et supplement til Hjørring Stilladsudlejnings eksisterende maskinflåde og giver virksomheden endnu større fleksibilitet ved montageopgaver, materialehåndtering og arbejde i højden.

Hjørring Stilladsudlejnings relation til Scantruck går langt tilbage. Virksomheden har gennem mange år investeret i Manitou-maskiner fra Scantruck og har opbygget stor erfaring med både produkterne og organisationen bag.

Udlejningsvirksomheden gør stor brug af Scantrucks R2R-koncept (Rental to Rental), hvor udlejningsvirksomheder kan supplere deres egen flåde med ekstra kapacitet eller specialmaskiner.

Det betyder, at Hjørring Stilladsudlejning hurtigt kan skalere op, når større projekter kræver maskiner, som ikke findes i virksomhedens egen flåde. Kombinationen af egne investeringer og adgang til Scantrucks udlejningsflåde giver en fleksibel løsning, der sikrer høj leveringssikkerhed over for kunderne.

-dc

10/7 2026