Loxam byder på grønne vibrationer
Materialudlejer har i de senere opgraderet sin maskinpark med flere og flere eldrevet materiel til jord- og anlægsbranchen. Seneste indkøb er en serie 200 kilo tunge eldrevne pladevibratorer
Efter den store succes med den eldrevne PC 1443E, 85 kg pladevibrator fra Euro Shatal, har materieludlejningsfirmaet Loxam A/S denne gang besluttet sig for at indkøbe den 200 kg tunge eldrevne pladevibrator RP 3014E.
Loxam A/S er ifølge firmaets tekniske chef Frank Larsen den første virksomhed, ikke bare i Danmark, men globalt der kan tilbyde kunderne denne type maskine. Han oplyser, at to af de tre nye maskiner allerede er udlejet for en 2 års periode.
- Indkøbet af de nye eldrevne maskiner er med til at positionerer Loxam som en virksomhed med et intensiveret fokus på miljøet og samtidig imødekommer vi kundernes krav om flere miljørigtige produkter, siger Frank Larsen.
Loxam har de senere opgraderet sin maskinpark med flere og flere eldrevet materiel til jord- og anlægsbranchen.
- Vi holder konstant øje med markedet og den teknologiske udvikling, så når man vælger Loxam som leverandør, er man med til at passe på miljøet, siger udlejningsfirmaets tekniske chef.
-cmn