Ny betonpumpe med 58 meter snabelPumpeoperatør Mogens Jensen, pumpechef Niels Anker og direktør hos HC Pumps & Trucks René Hald foran den nye betonpumpe

Ny betonpumpe med 58 meter snabel

Ifølge HC Pumps & Trucks har de købt Danmarks største betonpumpe på 57 tons. Den pumper 160 m3 i timen og rækker 58 meter

Nu kan entreprenørerne på danske byggepladser stifte bekendtskab med en rigtig sværvægter inden for betonbranchen. HC Pumps & Trucks introducerer Danmarks nyeste og største betonpumpe, der rækker op til 58 meter. Kunderne får glæde af en driftssikker pumpe, der lever op til de højeste sikkerhedskrav.

- Når vi taler med vores kunder, spørger mange til den nye betonpumpe. Det er helt sikkert pumpens store rækkevidde, der er interessant for vores kunder. Samtidig får de en driftssikker betonpumpe med den nyeste teknolog, siger direktør hos HC Pumps & Trucks, René Hald.

Letter arbejdet for entreprenøren
Ifølge direktøren får kunderne også det absolut bedste inden for sikkerhed, da pumpen er opbygget efter den nyeste EU-sikkerhedsnorm DIN EN 12001, som bliver obligatorisk for alle i branchen fremover.
- HC Pumps & Trucks arbejdsområder dækker distribution og pumpning af beton i hele landet. ”Vi kan mærke at efterspørgslen på større materiel er steget i takt med, at projekternes størrelser stiger og tidsplanerne ofte er pressede, fortæller René Hald.

Og netop her kommer den nye Putzmeister M58 pumpe til sin ret. Pumpen gør arbejdet nemmere på byggepladsen for entreprenørerne, der skal bruge beton i store mængder på kort tid. Derudover kan der nu nås længere hen over bygninger, højere op til støbning af etagedæk eller ud til større fundamentsplader. Pumpens mast kan forlænges med ekstra slange eller rør, så der er mulighed for at udføre opgaver endnu længere væk fra betonpumpen.

Vejer 57 tons
Betonpumpen er en Putzmeister M58, opbygget på en Mercedes-Benz 5861. Den 6-akslede kæmpe vejer 57 tons totalt og det store pumpeværk pumper i alt 160 m3 i timen med 85 bar. Udover at sikre en høj kvalitet af distribution og pumpning af beton, har HC Pumps & Trucks også en anden målsætning med indkøbet af den nye pumpe.
- I vores stræben efter at gå forrest, når det handler om sikkerhed på byggepladsen, er et af initiativerne, hele tiden at have nyt materiel med ny teknologi, der altid virker. Det er årsagen til, at prisniveauet for betonpumpning ligger hvor det gør. Til gengæld giver det optimal sikkerhed for både vores kunder og vores medarbejdere”, slutter René Hald.

Den nye pumpe er udstyret med et stabilitetssystem, OSS, (One Side Support), der gør det muligt at indskrænke pumpens pladsbehov markant. Det betyder, at den er lettere at manøvrere med på byggepladser, hvor der er trangt.

- jhn 

28/11 2013