Aktuelle nyheder - Facader

Brændt træ kan blive et genbrugshitBrændt træ som facadebeklædning er oplagt til genbrugstræ. Du kan nemlig blande alle typer træ også i mindre stykker, og du får stadig en ensartet vedligeholdelsesfri overflade, fortæller Anders

Brændt træ kan blive et genbrugshit

Tømreren Anders Mølgaard er i konstant bevægelse for mere bæredygtigt byggeri – og nu har han udviklet en løsning, hvor affaldstræ selv i mindre stykker kan genbruges til vedligeholdelsesfri facadeklædning

Del artiklen på

I udkanten af Aarhus på en stille villavej ligger en broget samling huse. Heriblandt et typisk 70’er parcelhus med et usædvanligt anneks med sort, lettere forkullet træfacade. Det er skolelæreren Tina, der åbner døren med et grin og fortæller:

- Jeg havde i fem år prøvet at få min mand til at male træværket på huset, men det blev aldrig rigtig til noget, så nu skal træværket flere steder skiftes. Så da Anders foreslog os et miljøvenligt anneks med vedligeholdelsesfri træbeklædning, var jeg ikke svær at overbevise. Det var lidt dyrere, men det er heller ikke billigt at skulle male med Gori hvert tredje år.

Tina og især manden er glade for det nye anneks, for så slipper han for at male træværk.

Hårdt at være den første
Metoden til Tina’s langt mere miljøvenlige træbeklædning er ikke ny. Den blev brugt allerede, da vikingerne byggede deres store haller, hvor de brændte stolpeenderne i et bål før, de kom i jorden. De vidste muligvis ikke hvorfor, men når træet forkulles, så brænder sukkerstofferne i træet, så de skadelige mikroorganismer ikke har noget at levet af. Samtidig fordamper en stor mængde vand i træet, og overfladen lukker sig, så regn ikke kan trænge ind. Metoden er også brugt i Japan, hvor den kaldes ’Shou sugi ban’.
Men den kun 34-årige tømrer, Anders Mølgaard, med enkeltmandsvirksomheden Øko-tømreren er den første herhjemme, der har sat teknikken i system og udviklet en decideret produktion.

- Sådan er det med meget af det, jeg foretager mig. Jeg er vel det, man med et fint ord kaldes ’firstmover’. Prøver at finde nye veje til mere miljøvenligt byggeri. Der er for det meste megafedt, men også hårdt, for når du er den første på banen, så er der også forfærdeligt mange forvirrende standarder, krav og regler, du skal sætte dig ind i. Og noget er selvfølgeligt rimeligt nok, for kan du ikke dokumentere, at det, du laver, kan holde, så giver det ingen mening at gøre det.

Når træet forkulles, så brænder sukkerstofferne i træet, så de skadelige mikroorganismer ikke har noget at levet af. Samtidig fordamper en stor mængde vand i træet, og overfladen lukker sig.

Halmhuse i hele verden
Viljen til at gå foran på miljøets vegne og løbe en risiko har Anders Mølgaard ikke fra fremmede. Hans far var sammen med Daimi og Steen Møller formentlig de første herhjemme, der ved årtusindeskiftet byggede et halmhus i DRs TV-serie Friland.

- Det påvirkede mig selvfølgelig meget. Selv om jeg kun var 15 år, blev jeg grebet af, at man faktisk kunne bygge huse med muslingeskaller og halm som isolering. altså materialer, som ellers kun blev opfattet som spildprodukter.
Det førte til, at han som 17-årig startede på den Fri Ungdomsuddannelse, hvor han rejste rundt og byggede halmhuse i bl.a. Spanien, England, Tyskland og USA:

- Det var to år, hvor jeg levede i en rygsæk. Og en fantastisk måde at rejse rundt og se verden på. Du mødte og var sammen med en masse mennesker, og det var også en fest. For eksempel da vi var tre måneder på Costa del Sol og skulle bygge et halmhus for en rig dansker, hvor han hver dag kom ned med en spandfuld kolde øl ved fyraften.
Hjemme igen fandt han det klogest at få sig en uddannelse som tømrer, når man gerne vil bygge. Eventyrlysten havde dog ikke helt fortaget sig, så i seks måneder af læretiden kom han med på et bæredygtigt byggeri i Australien, inden han havnede i Den Gamle By i Aarhus, hvor han lærte en masse om historiske byggeteknikker.

- Jeg prøver at finde nye veje til mere miljøvenligt byggeri. Der er for det meste megafedt, men også hårdt, for når du er den første på banen, så er der også forfærdeligt mange forvirrende standarder, krav og regler, du skal sætte dig ind i.

På egne vinger
Han endte med at få sit svendebrev i 2007, uddannede sig videre som energivejleder og isolatør i træfiberisolering, men skulle også have et sted at bo, så han byggede et halmhus til familien, der endte i finalen til Klima-DM i 2009:

- Det var samtidig et demonstrationsprojekt, hvor jeg ville vise hr. og fru Jensen, at halmhuse ikke behøver at være primitive, så det blev bygget på fineste vis med almindelige toiletter og gulvvarme.

Efter moden overvejelse besluttede han sig for at blive mester i sit eget firma, Øko-tømreren.dk og tog initiativ til at starte et netværk med andre små selvstændige håndværkere, som kunne hjælpe hinanden, når der var opgaver, der krævede flere hænder. Det fungerer den dag i dag.

- Vi plejer at joke med, at det aldrig er den, som har entreprisen, der tjener pengene. Det er altid de håndværkere, som hjælper til og går på fast timeløn, griner han og har ikke fortrudt livet som selvstændig, for det giver friheden til selv at kunne vælge arbejdstid og vigtigst at kunne gøre tingene på sin egen måde og gribe de muligheder, der opstår som for eksempel det brændte træ.

Det skete, da han var ved at opføre et kolonihavehus. Her brændte han bjælkerne, der skulle ligge på punktfundamenterne under huset, med en gasbrænder for at undgå at bruge trykimprægneret træ. Det så en nabo til ejeren, der kom hen og fortalte, at han havde set, at det gjorde de også i USA på facaderne. Straks var nysgerrigheden vakt. Han gik dog med mange overvejelser, om det nu også var klogt. Nye projekter har det med at koste meget tid og mange penge. Indtil fætteren ringede:

- Du er den eneste på markedet. Du har ikke råd til at lade være.

Blå blink og storalarm
Men helt ligetil var det ikke. Det skulle helst være lidt praktisk, så han gik for cirka tre år i gang med at udvikle en maskine, der kunne brænde brædderne i større partier. Og fik også Teknologisk Institut til at teste træet i et klimakammer med den dybeste brænding, der går 3 mm ned i træet. Endelig udviklede han en linolieblanding, han kunne bruge som primer, så træet ikke smittede af. Og det sidste gik rent galt undervejs.

Der gik ild i det under slutbehandlingen i en grad, så pulverslukkeren gav fortabt. Der stod han i en stor lagerhal, han lige havde lejet – og så gik han i panik. Han fik fat i alarmcentralen, og her blev det til, at der var tale om en oliebrand med gasflasker i området, hvilket gjorde et vist indtryk. I løbet af ingen tid stod indsatslederen der som den første, steg ud af sin firehjulstrækker, greb en skumslukker, og så var den brand slukket. Men sirener lød, flere var på vej. Pludselig stod der tre brandbiler på gårdspladsen, og det myldrede med brandfolk, og så kom der to politifolk løbende, for de havde ikke turdet parkere for tæt på branden, der for længst var slukket. Anders fik mere og mere røde ører:

- Det var et postyr uden lige, og helt vildt pinligt at jeg havde fået sat al det i gang. Da de tilbød at rydde op, skyndte jeg derfor at sige nej tak og undskyldte mange gange.
Udviklingsarbejdet har taget cirka to år, men så er der også kommet godt styr på produktionen. Det tager cirka fem minutter at behandle et bræt på fire sider. Men det ændrer alligevel ikke på, at der trods alt stadig er meget håndens arbejde i processen, og der skal bruges gas og primer, så det brændte træ får man ikke foræret.

- Selvfølgelig er det dyrere end jomfrueligt træ, der løbende skal have træbeskyttelse. Men sammenlignet med andet vedligeholdelsesfrit træ som Ceder eller Kebony, så er det faktisk billigere pr. m2.

Anders umiddelbart efter den pinlige brand på lagret. Bemærk teksten på væggen(Privatfoto)

Oplagt for genbrugstræ
Undervejs har han også fået lavet en hjemmeside: burntwood.dk, og selv om det indtil videre mest er arkitekter, der går bevidst efter det brændte træ på grund af det spændende udtryk, mærker han en stigende interesse, også efter to gange med stand på Building Green. Ud over annekset har han leveret til et helt sommerhus i Kulhuse, samt et hus ved Ry.

Og nu har Anders så fået en helt ny ide til de enorme mængder affaldstræ, der aldrig bliver genbrugt - for eksempel på kommunernes genbrugsstationer. Faktisk har han allerede udviklet et panel, hvor man kan bruge træstumper helt ned til 65 cm af alt slags træ. Eneste betingelse er, at det skal være mindst 25 mm tykt.

- Her er det en kæmpe fordel, at når det først er brændt, ser det ens ud og har de samme gode imprægnerende egenskaber. Så en kommune kan både få en træfacade, de ikke skal vedligeholde, men så får de også alle tiders gode fortælling. De vil kunne sige til forældrene i en børnehave, at det brændte træ, vi har beklædt jeres børns institution med, faktisk stammer fra det træ, I selv har afleveret på genbrugsstationen. Så kan man næsten ikke gøre værdien af genbrug mere nærværende.

Og for Anders er der sjældent langt fra ord til handling. Faktisk har han netop lavet en aftale med Randers Kommune om, at de sætter en lukket container op til genbrugstræ i den rigtige beskaffenhed og gerne med søm og skruer, og han stiller et Burntwoodpanel op, så folk kan se mulighederne i den form for genbrug. Når containeren så er fyldt, kommer træet ud på lageret, bliver renset og sorteret og lavet til brændte paneler i de størrelser, der aktuelt er behov for. Så det er nok langt fra det sidste, vi har hørt fra Øko-tømreren fra Aarhus.

Tekst og foto: Johannes H. Nørgård

Anders er den første herhjemme, der har sat de gamle vikingers metode i produktion og han kan brænde efter det udtryk, man ønsker på sit hus

Fakta: 200.000 tons træ går til spilde
I 2014 vurderede Miljøstyrelsen i 2014, at der i Danmark er mindst 100.000 tons genanvendeligt træaffald i rene fraktioner, som ikke bliver genanvendt og yderligere mindst 100.000 tons genanvendeligt træaffald i blandende fraktioner, der potentielt kunne genanvendes.

- Som byggemateriale har træ utroligt gode forudsætninger for genanvendelse. Træ bliver ikke støbt eller svejset på byggepladsen, men samles ofte med søm, skruer og beslag. Er samlingerne udført med lidt omtanke, kan de adskilles igen. Hvis adskillelse ikke er mulig kan træemner med enkle værktøjer afkortes, så rene genanvendelige fraktioner er tilgængelige. Så hvis byggeriet i højere grad er designet til adskillelse, kan andelen af genanvendelse af træ i byggeriet forhåbentlig stige, og det uudnyttede potentiale, kan blive indfriet, forklarer Peder Fynholm, leder af netværksgruppen om træ i InnoBYG og specialist i træ på Teknologisk Institut.




Læs mere om Facader

29/11 2018
Facadebeklædning FacaderArmeringBetonmørtelFacade tætnings kitFacadeelementerFacadeisoleringFacademalingFacadepladerFacadepudsFacadestukFacadeventilerGavlKlimaskærmMaterielopbevaringMurbinderePudsStilladserVindspærreÆdeltræTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder