Utzin utz
scroll
Klodsegulv under livets træDen store fællestrappe med klodsegulv er skulpturelt indrammet af ”Livets Træ” der forstærker naturudtrykket i rummet. Foto: Hans Ravn.

Klodsegulv under livets træ

I Vrå Børne-og Kulturhus er der lagt et imponerende klodsegulv i svensk fyr med en høj grad af æstetik

Af Kim Sejr

Det bedste eksempel på, hvad et klodsegulv kan for et rum åbenbares i Vrå Børne- og Kulturhus ved Hjørring. Der er tale om et unikt projekt, der sætter fokus på børns leg, læring og udvikling og samler børnehus samt tilhørende bibliotek, idrætshal og udendørs aktivitetslandskab. Arkitekt på opgaven har været AART architects, mens NCC har været udførende.

Skolen er opbygget af klynger omkring et fælles ”hjerterum”, der som et samlende torv forener hjerterummet både lokalområdet, ankomsten og klyngerne med idrætshallen, biblioteket, børnehuset, fagområderne og klassetrinnene i et åbent og stemningsfuldt greb.

Den store fællestrappe giver plads til både bevægelse og fordybelse. Der er lagt vægt på naturudtrykket, dels med det opretstående nøgne træ i rummet og det underliggende klodsegulv.

Kundespecifikt

Der er tale om et helt særligt og kundespecifikt klodsegulv leveret af Fionia Parket i Odense.

De anvendte klodser har en tykkelse på 18 mm, en bredde på 68 mm og en længde på 88 mm, der lægges i rækker med 10 klodser ad gangen.

Trappen er lavet med varierende trinniveauer, og der er anvendt specielle L-formede klodser, der samtidig beklæder trappeforkant og stødtrin til en ubrudt helhed. Træet er fyr fra det nordlige Sverige, hvor de lave temperaturer og langsommere vækst giver flere årringe og større styrke. Træet er naturligvis PEFC certificeret.

-Man forbinder jo som oftest fyrtræ med et blødt og sårbart materiale, men klodserne er skåret mod åreretningen, som gør det meget stærkt og modstandsdygtigt over for slid – med samme styrke som eg. De tydelige årringe og den røde kerne i fyr giver gulvet et markant uæstetisk udseende, og da klodsegulvet ikke har fer og not kan der slides på alle 18 mm tykkelse, så gulvet nærmest har en uendelig levetid, fortæller projektleder hos Fionia Parket, Henrik Andersen.

Uden træ, intet liv

-Klodserne er ikke kun tænkt som en gulvflade, men som en del af det samlede udtryk i rummet, hvor en kunstner har udført et markant træ langs væggene og loftet. Træet nærmest vokser ud af gulvet, og klodserne symboliserer træets rødder. Det er ”livets træ”, fordi uden træ var der ingen liv, og livet er de mange børn, som færdes på trappen, fremhæver Henrik Andersen.

Ordforklaring

PEFC-certificering

PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certification) er verdens største certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug. PEFC er bygget op af nationale medlemmer i mere end 50 lande, så retningslinjerne for den bæredygtige skovdrift er tilpasset det enkelte lands klima og miljø.

Læs mere om gulve i Danmarks eneste specialmagasin med dette stofområde: magasinet GULV, der udgives af Odsgard:https://www.e-pages.dk/odsgard/1323758239/

 

 

 

 

12/4 2023
  • Nytænkt teglgulv

    Nytænkt teglgulv

    gulve ›I Trekroner Kirke er gulvet en bærende del af arkitekturen
  • Kollegiet som hylder håndværket 

    Kollegiet som hylder håndværket 

    gulve ›Danmarks første kollegium særligt målrettet håndværkerlærlinge er et skoleeksempel på godt håndværk med moderne metoder, traditionelt håndværk og smukke fuldlimede gulve i egetræ 
  • Trægulve anerkendes for holdbarhed og teknologi

    Trægulve anerkendes for holdbarhed og teknologi

    gulve ›Bjelins hærdede trægulve høster international anerkendelse og priser inden for bolig- og kommercielt design
  • Henrik Mielke skal også være bestyrelsesformand i Uniplan

    Henrik Mielke skal også være bestyrelsesformand i Uniplan

    gulve ›Ny bestyrelsesformand for Uniplan Danmark bliver Henrik Mielke, som skal hjælpe med at professionalisere, konsolidere og udvikle undergulvsfirmaet, som er gået fra 14 ansatte til 106 ansatte på under ti år
  • ESG er landet – og det er godt nyt

    ESG er landet – og det er godt nyt

    gulve ›Fælles standarder skaber mere ens vilkår og fremmer en mere ansvarlig produktion i Europa. Derfor skal vi omfavne de nye standarder fra EU, lyder det fra Ege Carpets, som arbejder dedikeret for at mindske deres ressourceforbrug
  • - Branchen står i 11. time

    - Branchen står i 11. time

    gulve ›Erfarne Michael Aastrup er ny mand for bordenden i Tarkett, og han vil skrue op for debatten om den grønne omstilling
  • Junckers har fået ny mand for bordenden

    Junckers har fået ny mand for bordenden

    gulve ›Thomas Bendixen er ny administrerende direktør hos den kendte gulvproducent
  • EPD'er på (op)klods

    EPD'er på (op)klods

    gulve ›I samarbejde med Sweco har Knudsen Kilen nu udarbejdet EPD'er på cirka 70 % af porteføljen herunder på alle de mest solgte produkter. Samtidig arbejder virksomheden for hurtigst muligt at få udarbejdet EPD'er på de resterende