Stik næsen i bogen på årets grønne højdepunktDe besøgende sværmer om BG Byggros’ stand på årets Have & Landskab.

Stik næsen i bogen på årets grønne højdepunkt

SPONSORERET INDHOLD: Grønt læsestof er i høj kurs blandt de besøgende på årets Have & Landskab. Det mærker man tydeligt hos BG Byggros, der har udgivet en spritny bog om byernes grønne oaser

Netop nu forener Skandinaviens største grønne samlingspunkt i Slagelse tusindvis af beslutningstagere, producenter, leverandører og medarbejdere fra hele have- og landskabsfaget. Gennem inspiration, faglig dialog og videndeling stiller Have & Landskab skarpt på branchens udfordringer og muligheder med bidrag fra førende eksperter og meningsdannere.

Igen i år står BG Byggros klar til at fremvise en bred vifte af løsninger til bl.a. grønne tage, vægge og anlæg. Samtidig kan de besøgende, der lægger vejen forbi producentens stand, stikke næsen i den spritnye bog ’Konstruerede vækstmedier, der sætter fokus på, hvordan vores gradvist voksende byrum kan blive endnu mere frodige.

- Målet med bogen er at bidrage til en bred tværfaglig forståelse af den jord, der indgår i byernes grønne oaser, dvs. de såkaldte vækstmedier. Her udgør Have & Landskab det perfekte forum. Det er sjældent, at vi får lejlighed til at tale så meget om vækstjord og byanlæg med så mange engagerede repræsentanter fra branchen på så kort tid. Det styrker os i overbevisningen om, at der er et publikum for bogen blandt de faggrupper, der beskæftiger sig med grønne anlæg – fra landskabsarkitekter og rådgivere til gartnere, anlægsentreprenører samt drift- og vedligeholdsansvarlige.

Det fortæller Kamilla Aggerlund om messedeltagernes modtagelse af bogen, som hun har skrevet sammen med civilingeniør Troels Edelslund Raabjerg, geotekniker Peter Randrup Nilsson og gartneriteknolog Søren Storm. Forfatterne, der er ansat hos BG Byggros, har erfaring fra anlægs- og gartneribranchen og er alle at finde på Have & Landskab i disse dage.

Læs mere under billedet...
Der er mulighed for at få bogen ’Konstruerede vækstmedier’ i hånden på Have & Landskab 2021.

Vækker genklang på tværs af branchen
Ifølge Troels Edelslund Raabjerg er mængden af grønne byrum vokset markant i de sidste årtier. Og det er godt nyt, for de grønne anlæg har virkelig en positiv effekt på både mennesker og natur. Men byrummene kan blive endnu grønnere, og de kan holde i endnu flere år, hvis de i højere grad anlægges med fokus på vækstmedierne i stedet for et enøjet fokus på den synlige beplantning.

- Den gradvise udbredelse af grønne byområder kalder på en bred tværfaglig forståelse af begrebet vækstmedier. Det er her, vores nye bog kommer ind i billedet, og interessen, vi møder hos alt fra anlægsentreprenører og gartnere til landskabsarkitekter og rådgivere, vidner om, at tematikken vækker genklang på tværs af branchen, forklarer han.

- Grønne byrumsprojekter kan nemlig være komplekse – ikke mindst grundet de holdninger, som de forskellige fagområder har til vækstmediernes egenskaber.
Sådan supplerer Peter Randrup Nilsson, der i dag er aktuel med et oplæg om vækstmediers bæreevne i Fagligt Forum på messen. Han understreger samtidig, at det var en kærkommen lejlighed for BG Byggros, at Have & Landskab netop i år sætter fokus på jord.

Du behøver ikke læse det hele
Søren Storm påpeger, at et vigtigt formål med bogen er at kunne klæde læseren på til at træffe de rigtige beslutninger om et anlægs vækstmedier. Samtidig er den skrevet som et opslagsværk, hvor du bl.a. som landskabsarkitekt, rådgiver eller anlægsentreprenør kan hente viden og begreber fra din egen såvel som andres fagområder.

- Du behøver ikke at læse alle kapitlerne i bogen. Du kan nøjes med de kapitler, der er relevante for dit projekt. Samtidig er bogen forholdsvis konkret og byder på meget andet end teoretisk snak.

Bogen kan opleves sammen med en række af BG Byggros' øvrige løsninger på producentens stand på Have & Landskab d. 25.-27. august.


27/8 2021