Teknologisk Institut har for nyligt indkøbt nyt udstyr, som kan spare boligejerne for at udskifte hele membranen.Foto: Teknologisk Institut.

Nyt udstyr skal finde utætheder i membraner

Specialisterne på Teknologisk Institut oplever stigende efterspørgsel på test af utætheder i membraner, både i forhold til fugt, radon og vandskader i tagkonstruktioner

Byggebranchen anvender membraner af forskellig art i byggerier ofte for at fugt- eller radonsikre konstruktionerne. Hvis membranerne skal fungere og beskytte konstruktionerne, og dermed indeklimaet, skal de være 100 % tætte. Selv små usynlige utætheder kan resultere i fugtindtrængning, vandskade eller forhøjede radonniveauer i indeklimaet.

Sofie Marie Kristensen arbejder til daglig på Teknologisk Institut, blandt andet med at finde utætheder i membraner i bygninger. Hun oplever, at mange flere henvender sig for at få hjælp til at finde utætheder i deres tage og har for nyligt, inspireret af England og Tyskland, indkøbt nyt udstyr, som kan spare boligejerne for at udskifte hele membranen.

Lokale reparationer
- Med det nye udstyr kan vi bedre hjælpe kunderne med at lokalisere utætheder i membraner af ikke-ledende materiale, som f.eks. tagpap, siger Sofie Marie Kristensen, som for nylig besøgte en kunde, for at undersøge vandindtrængning i en taglejlighed.

- Der var ikke umiddelbart noget visuelt at se i forhold til utætheder af tagpapmembranen, og en tagdækker havde vurderet, at membranen var fin og havde en restlevetid på 10+ år. Vi gennemførte en lækageundersøgelse med udstyret, og fandt 100 % match mellem områder med vandindtrængning i lejligheden, og små ‘usynlige’ utætheder i membranen. Vi scannede hele taget og fandt ikke utætheder andre steder. For kunden betyder det, at der kan laves lokale reparationer af membranen i stedet for en total udskiftning af en membran, der jo ellers har 10+ år restlevetid, forklarer Sofie Marie Kristensen,

Husk kvalitetskontrol
Ud over den økonomiske gevinst det er for bygningsejer ikke at skulle udskifte hele membranen, så har løsningen også et ressourcebesparende perspektiv.

- Det har stor værdi at kende en mere præcis lokation for utætheden, da man i mange tilfælde på den måde kan nøjes med at lappe utætheden lokalt og på den måde reparere i stedet for at udskifte. I disse tider, hvor der er stort fokus på ressourcerne, så er det bestemt også værd at tage med, siger Sofie Marie Kristensen og tilføjer endnu et opmærksomhedspunkt til bygherrer på både renoverings- og nybyg-projekter.

- Husk den indledende kvalitetskontrol af membraner i løbet af byggeprocessen. Det kan have stor værdi at kende til eventuelle utætheder i en nyudlagt membran, inden den tildækkes af f.eks. gulvbelægning, jord/grus, sedumbakker eller lignende. Når først skaden er sket, og en konstruktion er blevet opfugtet, eller der er sket en større vandskade som følge af en utæthed f.eks. i en tagmembran, kan følgeskaderne være store og udbedringen koste dyrt, forklarer Sofie Marie Kristensen.

Temperatur og utætheder
Sofie Marie Kristensen forklarer desuden, at der over tid kan opstå utætheder i tagmembraner, som man også skal være opmærksom på. Utæthederne kan opstå, fordi svingende temperaturforhold får samlingerne til at løsne sig, eller fordi udførelsen med svejsninger i samlingerne ikke har været optimal.

Derudover kan der opstå utætheder i forbindelse med renoveringer, hvor der udføres gennembrydninger at membranen. Og her skal man som bygningsejer være opmærksom.

- Hvis man som bygningsejer har mistanke om utætheder af den ene eller anden art i tagmembranen, så skal man få det undersøgt. Utætheder i tagmembraner kan havde vidtrækkende konsekvenser, og arbejdet med at udpege fejlen kan være omfattende og besværliggjort ved, at man ikke altid bare kan følge fugten.

En utæthed i tagmembranen kan give anledning til opfugtning af den underliggende konstruktion, og alt efter konstruktionsopbygningen kan det give skader på de bærende konstruktioner, f.eks. i form af angreb af trænedbrydende svampe, vækst af skimmelsvampe, der kan påvirke indeklimaet, eller forringelse af isoleringsevnen med øget energiforbrug til følge, siger Sofie Marie Kristensen.

Hun understreger, at det mere og mere våde vejr, vi oplever i Danmark, kun gør det endnu vigtigere at være opmærksom.

- Vi oplever en klar stigning i skadessager som skyldes vejret. Særligt den megen nedbør, vi får i Danmark, påvirker vores bygninger. Og faktum er, at jo tidligere man sætter ind, jo bedre, så boligejere skal sørge for at vedligeholde deres bygninger og for at få hjælp, hvis der f.eks. er mistanke om utætheder i en membran eller andre steder i bygningen, siger Sofie Marie Kristensen.

-kis