Pas på med at efterisolere uden at montere dampspærre
I nogle tilfælde fører efterisolering uden etablering af dampspærre til fugtproblemer som f.eks. skimmelsvampevækst på træmaterialer og undertage i tagrummet
- Det sikreste er altid at have en tæt dampspærre i loftskonstruktionen, for i nogle tilfælde fører simpel efterisolering uden etablering af dampspærre til fugtproblemer i tagrummet. Alligevel overvejer nogle at udelade dampspærren. Og gør man det, er det vigtigt, at man gør sig klart, at det kræver en ’holden tungen lige i munden’.
Så klar er meldingen fra Eva B. Møller, professor på DTU. Hun har i samarbejde med Erik Brandt, civilingeniør på Build, og Thor Hansen, civilingeniør på Teknologisk Institut, udarbejdet erfaringsbladet ’Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’, der er udgivet af Fonden Byg-Erfa.
En dampspærre opsættes både for at stoppe luftstrømme og damptransport, og en tætsluttende dampspærre kan således forhindre, at der trænger fugt fra opvarmede rum op til bygningsdele i tagrummet, forklarer hun.
- Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum kræver, at den eksisterende loftkonstruktion kan bedømmes som tilstrækkeligt lufttæt, at tagrummet er ventileret i overensstemmelse med gældende retningslinjer, samt at efterisoleringsarbejdet hverken nedsætter loftskonstruktionens lufttæthed eller ventilationen af tagrummet.
Luftstrømme og fugttransport
Fugt kan transporteres via luft, der strømmer opad – kaldet konvektion – gennem utætheder i konstruktionen, hvilket for eksempel kan være huller i dampspærren eller utætheder ved gennemføringer og tilslutninger, f.eks. etablering af spots i loftet. Konvektion forhindres ved at gøre konstruktionen lufttæt ved f.eks. at tætne alle gennemføringer og samlinger i dampspærren.
Men fugten kan også transporteres ved diffusion, dvs. at fugten trænger igennem ikke-diffusionstætte materialer. En konstruktion kan godt være lufttæt uden at være diffusionstæt. Det afhænger af, hvilke materialer der er anvendt, fremgår det af erfaringsbladet ’Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’ fra Fonden Byg-Erfa.
- Tidligere anbefalede man at etablere en dampspærre, hvis den samlede tykkelse af den oprindelige isolering og efterisolering i loftskonstruktionen oversteg 150 mm. Undersøgelser har dog vist, at selvom en øget isoleringsmængde i loftskonstruktionen reducerer varmetilførslen til tagrummet, så påvirkes temperaturen i et velventileret tagrum ikke i betydende grad. Isoleringstykkelsen har derfor ingen betydning for, om der bør etableres dampspærre, siger Eva B. Møller.
Efterisoleret loftskonstruktion med ny dampspærre monteret nedefra. Bemærk, at det er meget vigtigt, at ventilationen ikke blokeres som følge af efterisoleringen, men stadig opfylder gældende retningslinjer. Detaljerne i udførelsen vises i en serie ‘trin-for-trin-illustrationer’ på membran-erfa.dk.
Derfor skal der foregå en grundig vurdering inden efterisolering uden dampspærre – og der følger visse forudsætninger med.
- Konstruktionsdele i uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv., som skal efterisoleres, skal være tilgængelige for inspektion. Lufttætheden i loftskonstruktionen skal være tilstrækkelig og uden revner, sprækker eller andre utætheder. Loftlemme, gennemføringer som f.eks. rør og kanaler og installationer i loftet som f.eks. lampeudtag og spots skal være lufttætte, siger Eva B. Møller og henviser til erfaringsbladet for uddybende viden.
Bevar gode ventilationsforhold
Når man inspicerer det loftsrum, der skal efterisoleres, kan man vurdere, om der er tegn på fugtskader i forvejen herunder især skimmelvækst. Dermed kan man se, om den eksisterende loftkonstruktion hidtil har været tilstrækkelig tæt. Har den det, og man ikke ødelægger lufttætheden i forbindelse med efterisoleringen og heller ikke forandrer ventilationsforholdene, vil en efterisolering ikke forringe fugtforholdene - og en dampspærre er derfor ikke nødvendig.
- Når vi har set fugtskader i forbindelse med efterisolering, skyldes det nok især, at ventilationsforholdene er blevet forringet; den nye isolering har ganske simpelt begrænset ventilationen ved tagfoden. En ny konstruktion er ikke blevet testet af virkeligheden, som en ældre konstruktion er. Derfor kan man ikke være sikker på, at den er lufttæt nok uden en dampspærre. Og en test af husets lufttæthed vil ikke være tilstrækkeligt, da den går på hele huset og ikke alene loftets tæthed, siger Eva B. Møller og tilføjer afsluttende:
- Ved nye bygninger anbefaler vi derfor fortsat en dampspærre, fordi det ofte er den letteste måde at sikre lufttæthed på.
Læs i Byg-Erfas erfaringsblad ’Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’ meget mere om:
Dampspærrens funktion i loftskonstruktioner
Fugtforhold i ventilerede tagkonstruktioner
Pudsede lofter
Vurdering inden efterisolering uden dampspærre
Lufttæthed
Skimmelsvampevækst
Forhold efter isolering
Opsætning af dampspærre
Isoleringsmaterialer - diffusionsåbne og -tætte
Ventileret tagrum (a). Ventileret spidsloft, uventileret og ventileret skunk (b). Udeladelse af dampspærre kan kun ske de steder, hvor der kan inspiceres (markeret med rødt), og når forholdene som udgangspunkt samtidigt vurderes at være uden skimmelvækst.
Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ’alment teknisk fælleseje’. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter. Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build, og Teknologisk Institut.
-dc
