Undgå skimmelsvampevækst, hvis du isolerer murværket indvendigt
Det er vigtigt at kende de relevante problemstillinger omkring indvendig efterisolering af murværk for at få et godt resultat. Bl.a. handler det om korrekt fugthåndtering, risiko for fugtophobning og skimmelsvampevækst på den oprindelige vægoverflade
Varmetab gennem ældre, massivt murværk eller murværk med faste bindere kan reduceres betragteligt ved at efterisolere. Efterisolering giver desuden bedre indeklima - kaldet termisk komfort - fordi temperaturen på de indvendige overflader øges, så kuldestråling og kuldenedfald reduceres.
Udvendig isolering er fugtteknisk bedst, fordi kuldebroer undgås, så isoleringseffekten er høj, samtidig med at den eksisterende væg holdes varm og beskyttes mod udeklimaet. Men ønsker man at bevare en bygnings ydre udtryk, kan indvendig efterisolering tages i betragtning, selvom den giver en lavere isoleringseffekt sammenlignet med udvendig isolering, fordi mange kuldebroer medfører betydelige linjetab.
- Der er desuden begrænsninger på tykkelsen af den indvendige efterisolering af hensyn til boligarealet, og derudover bør indvendig efterisolering overvejes nøje for at være fugtteknisk forsvarligt, siger Eva B. Møller, civilingeniør ph.d. på DTU – Danmarks Tekniske Universitet, og medforfatter af erfaringsbladet, ’Indvendig efterisolering af murværk’, udgivet af Fonden Byg-Erfa.
Ændrede varme- og fugtforhold i væggen
Ved indvendig efterisolering af murede vægge øges temperaturen på den indvendige vægoverflade, og det reducerer risikoen for skimmelsvampevækst på overfladen. Men den indvendige isolering ændrer samtidig på temperaturforholdene gennem væggen, og den eksisterende mur bliver derfor koldere, fordi varmestrømmen til murværket mindskes.
- Det betyder, at der er øget risiko for høj, relativ luftfugtighed i skillefladen mellem den oprindelige væg og isoleringen, hvilket kan betyde, at der kan opstå skjult skimmelvækst i området – og er der træbjælkelag, kan der opstå trænedbrydende svampe i bjælkeenderne. Risikoen for fugtophobning øges desuden ved indendørs aktiviteter med stor fugtproduktion kombineret med ringe udluftning og lav temperatur, siger Eva B. Møller.
Den indvendige efterisolering betyder også, at udtørringspotentialet mindskes, så hvis der kommer høj luftfugtighed bag isoleringen, har den svært ved at tørre ud igen.
- Derfor er det vigtigt, at vand ikke trænger gennem murværket, dvs. at der ikke er opstigende grundfugt i murværket. Fugerne skal ligeledes gås efter inden opsætning af isoleringen, så der ikke kommer fugt udefra. For at håndtere fugten indefra skal isoleringen opsættes, så den er tætsluttende. Kravene hertil afhænger af efterisoleringssystemet, forklarer hun og tilføjer:
- Fælles for alle systemer er, at væggen skal renses for alt organisk materiale inden opsætning af isoleringen, dvs. alt maling, lim og tapet, og tætte, fugtspærrende lag skal fjernes først.
Valg af indvendigt efterisoleringssystem
I praksis anvendes der forskellige typer indvendige isoleringssystemer, og de adskiller sig primært ved forskellige principper for fugthåndtering, hhv. diffusionstætte og -åbne systemer.
En løsning er ’forsatsvægge – diffusionstæt løsning’, der kun anbefales, hvis det kan sikres, at dampspærren er lufttæt. En anden løsning er ’hårde isoleringsplader – diffusionstæt løsning’, der kan bestå af stift isoleringsmateriale, f.eks. skumplast eller hård mineraluld, der er forsynet med dampspærre og beklædning.
- En tredje løsning er ’kapillaraktive materialer – diffusionsåben løsning’, hvis materialer under vinterforhold tillader fugt fra indeklimaet at trænge ind til muren via diffusion og kondensering. Men på grund af de kapillaraktive materialers porestruktur suges fugten tilbage til indeklimaet. Det forudsætter dog, at der ikke anvendes diffusionstætte beklædninger på indersiden eller placeres møbler direkte op ad væggen, siger Eva B. Møller.
Hun understreger, at dette er kompleks viden, der dels uddybes i erfaringsbladet ’Indvendig efterisolering af murværk’, der kan findes på Byg-Erfas hjemmeside, og dels kræver, at man sætter sig godt ind i de mekanismer, der påvirker hinanden, så arbejdet udføres korrekt med fokus på de punkter, der er specielt kritiske for de forskellige systemer.
Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ’alment teknisk fælleseje’. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter. Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build og Teknologisk Institut.
-dc
