16 mio. kr. til dansk forskning i boligers energiforbrug Kirsten Gram-Hanssen vil bl.a. undersøge sammenhængen mellem kønnenes arbejdsdeling, rutiner, vaner, menneskelig handling og de nye, smarte teknologier i hjemmet. (Foto: Jørgen True)

16 mio. kr. til dansk forskning i boligers energiforbrug

Ved det europæiske forskningsråds årlige uddeling har SBi fået 16 mio. kroner til at undersøge, hvordan indførelsen af smarte teknologier påvirker husholdningers energiforbrug

Der er tale om den fornemste af det europæiske forskningsråds bevillinger, et såkaldt Advanced Grant, og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har dermed opnået den ultimative hæder i forskningsverdenen. Det er kun fjerde gang i AAU’s (Aalborg Universitet, som SBi hører under, red.) historie, at universitetet hjemtager en af disse prestigefulde bevillinger.

Bevillingen går denne gang til SBi-professor Kirsten Gram-Hanssen og giver hende og hendes forskergruppe mulighed for i de næste fem år at dykke ned i, hvordan fremtidens vedvarende energiforsyning og smarte, internetforbundne teknologier påvirker energiforbrug og hverdagspraksisser.

Kirsten Gram-Hanssen vil besvare tre spørgsmål i sit projekt.

Det første spørgsmål handler om, hvordan de nye, smarte teknologier påvirker os i hjemmet. Hvilken betydning får de smarte teknologier for kønnenes arbejdsdeling? Og risikerer man, at nogle befolkningsgrupper får endnu sværere ved at følge med udviklingen?

Det andet spørgsmål er, om etik og bevidst stillingtagen overhovedet spiller en rolle for energiforbruget. Er rutiner og vaner mere afgørende?

Tredje spørgsmål handler om relationerne mellem smarte teknologier og menneskelig handling: Hvordan påvirker de smarte og internetforbundne teknologier vores handlinger i hverdagen?

- Det nye er, at vi i vores hjem gradvist bliver omgivet af teknologier, som selv beslutter og handler på vores vegne, uden at vi egentlig behøver at foretage os noget. Det er selvfølgelig vanvittigt interessant at undersøge, hvordan det påvirker vores hverdagsliv og energiforbruget, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Hun håber at kunne besvare de tre spørgsmål, når forskningsprojektet slutter i 2023.

Har samfundsmæssig betydning
Det europæiske forskningsråd (ERC) giver sine Advanced Grants efter et eneste kriterium: Forskningen skal være af højeste videnskabelige kvalitet. Det er kun fremragende forskere med etableret, solid international gennemslagskraft, der kan komme i betragtning.

- Jeg er stolt over, at vi på AAU har Kirsten Gram-Hanssen, og at vi med denne ERC Advanced Grant får understreget, at hun og hendes forskning er i absolut verdensklasse, siger AAU’s rektor, Per Michael Johansen.

- Samtidig er jeg glad for, at anerkendelsen går til et forskningsfelt, som gør en forskel i samfundet. ERC Advanced Grants gives ofte til grundforskning, men det er ikke tilfældet her. Tværtimod: Kirsten Gram-Hanssens forskning sigter mod en problemstilling, der er samfundsmæssigt særdeles påtrængende, siger Per Michael Johansen.

Kirsten Gram-Hanssen har tidligere forsket i det paradoks, at når en kilojoule rækker længere, så er der en tilbøjelighed til at øge energiforbruget.

-los


25/5 2018
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående