Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtilKrigen i Golfen gør det svært eller umuligt for gastankere at nå frem til visse destinationer, hvilket sender energipriserne i vejret – i første række dem med gasfyr. Foto: Flickr. / Geoff Whalan.

Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående

De fleste danskere kan nok fortælle, hvad de cirka giver for internet, mobilabonnement og streaming. Men når det gælder varmeregningen, bliver mange svar skyldige.

En nylig analyse, gennemført af A&B Analyse for Energi Fyn, viser, at hver anden dansker ikke ved, hvad det koster at varme boligen op. Alligevel bekymrer knap 84 % sig om risikoen for stigende energipriser. 

- Det er egentlig ret vildt. Mange frygter varmeregningen, men kender ikke størrelsen på den. Det fortæller os, at det ikke kun handler om kroner og øre. Det handler om usikkerhed, lyder det fra Christian Drejer, der er kommerciel direktør hos Energi Fyn. 

Gaspriser skaber usikkerhed
Da 2026 begyndte, havde gaspriserne ligget forholdsvist stabilt og var kommet ned på et lavt niveau. Men det ændrede sig hurtigt. 

Først var det ekstra koldt vintervejr, der påvirkede prisen, og derefter lukkede Hormuz-strædet for skibstrafik med flydende gas på grund af krig mellem USA og Iran. Det skabte usikkerhed i energimarkedet og højere priser på naturgas.

- Starten af 2026 var allerede præget af usikkerhed omkring gasleverancer og stigende priser for gassen. Men vi kom hurtigt hen i forår og bedre vejr, så det har nok ikke fyldt så meget for den enkelte boligejer. Men nu er det efterår, og vi kan forvente en vinter præget af høje gaspriser, fortæller Christian Drejer. 

Han fortæller desuden, at de høje gaspriser har været medvirkende til, at Europas gaslagre ikke er blevet fyldt så meget op, og ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark er der også mindre gas på lager, end der plejer at være på nuværende tidspunkt.

Men Christian Drejer understreger, at selvom gaslagrene ikke er lige så fyldt som sædvanligt, så skal boligejere ikke bekymre sig over mængden. Der er gas nok til opvarmning af danske boliger. Det bliver bare dyrere at bruge den. 

Søgning til varmepumpe-pulje 
Mens der hersker usikkerhed omkring gaspriser, har 2026 budt på stigning i antallet af solgte varmepumper. Hos Energi Fyns varmepumpeafdeling mærker rådgiverne også, at snakke om stabile udgifter og driftssikkerhed fylder mere i dialogerne med kunderne. 

Tal fra Energistyrelsen viste i starten af måneden, at næsten dobbelt så mange boligejere har søgt om tilskud i Varmepumpepuljen i 2026 sammenlignet med 2025, og der er allerede givet tilsagn om tilskud for 370 mio. kr. i år. 

Brancheorganisationen Green Power Denmark vurderer, at det vil koste 7700 kr. mere at opvarme sit hjem med gasfyr de kommende 12 måneder sammenlignet med de 12 foregående måneder. For en luft til vand varmepumpe vurderer de, at udgiften vil være 2800 kr. højere det kommende år sammenlignet med det forrige. 

-stk

9/10 2026
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)