left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Lavenergi

Danskerne tøver med skift til varmepumpe- Vi når ikke en 70 procents reduktion af CO2-udledningen, uden at vi massivt udfaser de fossile brændsler i vores bygningsopvarmning – og det sker ikke af sig selv, siger Simon O. Rasmussen.

Danskerne tøver med skift til varmepumpe

Langt de fleste danskere er åbne overfor muligheden for at skifte til en varmepumpe, men prisen afholder mange fra at omsætte de grønne ambitioner til handling, viser ny undersøgelse fra Tekniq Arbejdsgiverne

Del artiklen på

Samfund - Energi - Klima

Det er ikke lysten, der mangler, når danske boligejere bliver spurgt, om de vil udskifte træpille-, naturgas- eller oliefyr med en varmepumpe. Ifølge en ny befolkningsundersøgelse fra Tekniq Arbejdsgiverne og YouGov, er det kun 15 procent af de adspurgte olie-, træpille- eller naturgasfyrsejere, som ikke er interesserede i at skifte til en varmepumpe.

Men det kniber med at forvandle de grønne ønsker til handling. Og det er især økonomien, der er problemet.

Når boligejerne svarer på, hvad der skal til for at få dem til at skifte til en varmepumpe, er det en mindre pris på selve varmepumpen (37 procent) og på installationen (36 procent), der topper svarlisten, skarpt forfulgt af muligheden for højere tilskud (25 procent).

- Det understreger bare, at vi som boligejere har en tendens til at kigge på prisen her og nu fremfor at overveje de store og langtrækkende besparelser, man kan opnå ved at udskifte eksempelvis et oliefyr med en varmepumpe, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Fordel for en halv million boliger
Han understreger, at der ellers er et stort antal hjem, som med fordel kan skifte til en varmepumpe. Det gælder ikke mindst de 100.000 boliger, der stadig er udstyret med et oliefyr, og en række af de 400.000 boliger, som benytter naturgas til opvarmning.

- Men det er både naturligt og forståeligt, at mange kigger på prisen for varmepumpeinstallationen. En luft-vand-varmepumpe koster typisk omkring 100.000 kr., og det er en betydelig investering for de fleste. Men faktisk vil udskiftningen oftest have tjent sig ind på under ti år, og er dermed en rigtig god forretning, siger Simon O. Rasmussen.

Hvad forhindrer dig i at skifte til en varmepumpe i din primære bolig?(mulighed for flere svar)

Kilde: Befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov.

Stop for nye oliefyr oplagt
Skal det lykkes i højere grad at få danskerne til at åbne deres hjem for varmepumper, er der ifølge Tekniq Arbejdsgiverne brug for både at anvende stok og gulerod.

- Danmark når ikke i mål med en 70 procents reduktion af CO2-udledningen, uden at vi massivt udfaser de fossile brændsler i vores bygningsopvarmning – men den udskiftning kommer ikke af sig selv, siger Simon O. Rasmussen.

Derfor mener han, der skal tages skridt til et stop for nye oliefyr hurtigt.

- Samtidig bør vi lægge en plan for udfasningen af de tilbageværende oliefyr, som giver disse bygningsejere en rimelig tidshorisont til at finde et grønt alternativ. For langt de fleste vil det alternativ være en varmepumpe, siger Simon O. Rasmussen og fortsætter:

- For bygningsejere med naturgasfyr er det knap så ligetil. Gassen er billig, og ejere af gaskedler opnår derfor en mindre økonomisk gevinst ved en udskiftning. Samtidig er det endnu uafklaret, om grøn biogas kommer til at spille en rolle i bygningsopvarmningen fremover – i så fald kan gaskedler jo anvendes uforandret. Gassens rolle overvejes i øjeblikket politisk, og beslutningen haster, fordi den har stor betydning for gaskunderne og for den grønne omstilling, siger Simon O. Rasmussen.

Brug for stærkere tilskudsordninger
For i mellemtiden at skubbe udviklingen i den rigtige retning, bør regeringen ifølge Tekniq Arbejdsgiverne kigge nærmere på de tilskudsmuligheder, der kan bevæge boligejerne i den ønskede grønne retning.

- Et godt eksempel er Håndværkerfradraget, som er uambitiøst i sin nuværende form. Hvis fradraget skal flytte noget i den grønne omstilling, skal det fradragsberettigede beløb hæves mærkbart, ligesom hele ordningen bør justeres, så man også kan få fradrag for materialepriserne og ikke kun som i dag for håndværkernes arbejdsløn. Man kunne samtidig give mulighed for at overføre uforbrugte fradrag fra år til år, så man kan spare op til de dyrere tiltag, siger Simon O. Rasmussen.

Den grønne bølge skal startes
Regeringen har, for at få input til fremtidens klimapolitik, oprettet 13 klimapartnerskaber. Tekniq Arbejdsgiverne er en del af partnerskabet indenfor bygge og anlæg, hvor man bl.a. har fokus på de danske bygninger.

Og det er der god grund til. Landets bygninger står for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug. Og det er ifølge Tekniq Arbejdsgiverne helt nødvendigt at få boligejerne med på den grønne bølge, hvis det skal lykkes at nå regeringens eget mål om en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent i 2030.

- Det betyder ikke at den grønne omstilling skal finansieres af offentlige tilskud. Den grønne omstilling skal i altovervejende grad finansieres af private midler, men offentlig støtte kan bidrage til at starte og vedligeholde en grøn bølge af private investeringer, siger Simon O. Rasmussen og tilføjer:

- Ud over bedre støttemuligheder, bør man også arbejde på at styrke adgangen til attraktive finansieringsmuligheder – ikke mindst i de dele af landet, hvor det kan være svært at låne penge i banken til en varmepumpe, siger Simon O. Rasmussen.

Branchen skal rådgive bedre
Han fremhæver desuden, at 13 procent af deltagerne i undersøgelsen ikke tror, at en varmepumpe kan opvarme deres bolig, mens 11 procent generelt bare tror, det er for dyrt med strøm til en varmepumpe.

- Det viser også, at vi som branche skal være bedre til at rådgive og vejlede kunderne, så de får adgang til såvel den rigtige varmepumpe som til støtte- og finansieringsmuligheder,” siger Simon O. Rasmussen.

-jhn

 

Læs mere om Lavenergi

4/3 2020