LCA
LCA
scroll
Debat: Hvem skal betale for dyr valgkamp?Der spildes for meget tid i virksomhederne på indberetninger og afrapporteringer, påpeger formand for Danske Malermestre Per Vangekjær.

Debat: Hvem skal betale for dyr valgkamp?

Skal alle valgløfter opfyldes, skal der penge i statskassen. Penge, som danske virksomheder skal levere. Men erhvervslivets rammevilkår lader meget tilbage at ønske, mener formand for Danske Malermestre, Per Vangekjær, der har et par forslag i ærmet

Jeg må være helt ærlig at sige, at jeg har tabt overblikket. Jeg er simpelthen ikke i stand til at komme med et kvalificeret bud på, hvor store summer partierne har udstukket valgløfter for her, hvor vi er tre uger inde i valgkampen. Men det er et anseeligt pengebeløb, der er brugt på at love vælgerne guld og grønne skove, hvis de altså bare lige vil kvittere med deres kryds 1. november.

Et bekvemt overset faktum, når de dyre løfter bliver udstedt, er, at pengene jo skal komme et eller andet sted fra. Og det økonomiske råderum er efterhånden brugt flere generationer frem tiden, så det er ikke her, pengene skal komme fra. Men nogen skal jo tjene dem, før de kan blive brugt, og de 'nogen' er landets virksomheder og de mange, der er ansat her. Så lad os give erhvervslivet nogle rammevilkår, der gør dem i stand til at tjene penge til de mange løfter.

Et sted at begynde kunne være at kigge på de mange, administrative byrder, virksomhederne bliver pålagt af det offentlige, og som sluger ufatteligt mange ressourcer. Tal fra SMVdanmark har vist, at den tid, virksomhederne sidste år brugte på indberetninger, afrapportering og kontakt til de offentlige myndigheder, svarer til cirka. 35.000 fuldtidsansatte. Selvstændige bruger i gennemsnit 3,5 time hver eneste uge på at indrapportere for eksempel moms, sygefravær, sygedagpengerefusion og meget andet til offentlige myndigheder. Den tid går fra at drive forretningen.

Et andet sted, politikerne kunne kigge på, er den kendsgerning, at mange bygge- og anlægsvirksomheder, givetvis også andre brancher, har meget svært ved at få lån og kreditter i bankerne. Bankernes udlånspolitik kan man politisk ikke gøre meget ved. Og så alligevel, for politikerne kan sikre en lavere virksomheds-/selskabsskat, så virksomhederne kan investere deres egne penge i virksomheden.

Et ønske kunne også være, at der politisk blev grebet ind over for den sociale dumping, der finder sted. Vi har brug for udenlandske virksomheder og udenlandske medarbejdere, men vi har også brug for, at de arbejder efter gældende lovgivning og efter overenskomster. Alt andet er en dårlig forretning for den offentlige økonomi og unfair konkurrence for virksomhederne.

Sidste – og næsten det altoverskyggende problem – søgningen til erhvervsuddannelserne. Erhvervslivet skriger på uddannet arbejdskraft, og det bliver kun værre de kommende år, hvor vi kommer til at mangle 100.000 faglærte, der blandt meget mere skal medvirke til at sikre den grønne omstilling. Derfor er det også vanvittigt vigtigt, at vi får gjort erhvervsuddannelserne mere tillokkende, og at politikerne én gang for alle beslutter sig for at opprioritere erhvervsskolerne.

Ikke kun i skåltalerne men også i praksis. Det skal med andre ord være en mindst lige så 'lækker' oplevelse at møde op og være elev på en erhvervsskole som på et gymnasium. Det kræver, at lærerkræfter, udstyr og undervisningsmateriale og ikke mindst de fysiske rammer er i top, og det er langt fra tilfældet i dag.

Uanset udfaldet af valget 1. november skal et kommende regeringsgrundlag vægte ordentlige rammevilkår for erhvervslivet – i modsat fald bliver det svært at finde betaling for de dyre valgkampsløfter, der er udstedt de sidste par uger.

Per Vangekjær
Formand
Danske Malermestre
Tlf: 20940790
post@aagemoeller.dk

21/10 2022