Amagers ældste højhus kan måske reddes fra nedrivning
Amagers ældste højhus står overfor en potentielt historisk transformation, efter at nye tekniske undersøgelser viser, at det måske er muligt at redde dele af den ikoniske bygning
Siden 1971 har højhuset på Peder Lykkes Vej været en del af Amagers skyline.
Men i de seneste 14 år har det stået til nedrivning. Derfor har det heller ikke så meget været et spørgsmål om hvorvidt, men snarere hvornår bulldozerne rykkede ind.
Og i 2022 måtte de sidste beboere forlade ejendommen, da det ikke længere var forsvarligt at blive.
Hos boligselskabet Domea København, som ejer bygningen, og Domea, som er administrator, har der siden formet sig en fælles drøm for fremtiden:
Kunne man mon i bæredygtighedens navn bevare en del af bygningen – nærmere bestemt råhuset – og på den måde nøjes med at nedtage de beskadigede ydre dele af betonkonstruktionen?
På den måde ville man minimere ressourceforbrug og CO2-aftryk væsentligt og bevare en del af den gamle bygning - og dermed også den historie, som knytter sig til Amagers ældste højhus.
Samtidig kunne en transformation bane vejen for en masse attraktive ungdomsboliger – boliger, som byen i den grad har brug for.
Ikke den nemmeste løsning
Hos Domea København er man godt klar over, at det ikke nødvendigvis er hverken lettere eller billigere at renovere og transformere fremfor at rive ned, bortskaffe og bygge nyt. Men som formand Villy Brejning siger:
- Vi er med tiden blevet mere opmærksomme på det utidssvarende i bare hovedløst at rive ned og køre væk. Spørgsmålet er dybest set, om vi har råd til ikke at være nysgerrige på og undersøge, om det kan lade sig gøre at bevare dele af bygningen?
- Der er, som jeg ser det, mange gode grunde til at renovere et hus som dette, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, siger han og fortsætter:
- Der er en del af bygningen, som ikke står til at redde. Sådan er det. Men hvad med resten? Hvis vi som boligselskab både kan bidrage til at skabe nye attraktive boliger i byen, som bygger videre på en fælles lokalhistorie, så vil vi gerne det. København har jo brug for flere almene boliger.
- Og hvis vi samtidig bidrager til, at byggeriet sker på en måde, hvor vi holder ressourceforbruget så lavt som muligt, så er det bedre end godt, siger formand Villy Brejning.
Bestyrelsesformanden bakkes op af Mette Mogensen, som er by- og boligudviklingschef i Domea.dk. Hun henviser til, at en transformation med udgangspunkt i det eksisterende råhus vil give god mening i et bæredygtigheds- og ressourceperspektiv.
- CO2-aftrykket er, uanset hvordan man vender og drejer det, bare væsentligt lavere, når man renoverer, end når der rives ned, bortskaffes og bygges nyt. Det perspektiv er vi naturligvis meget bevidste om, fortæller Mette Mogensen.
God dialog om projektet
Drømmen om at bevare råhuset – eller kernen af bygningen – har fået mere vind i sejlene, efter at det nu er blevet endeligt bekræftet, at bygningen statisk godt kan reddes og renoveres.
Det viser undersøgelser, som ingeniørvirksomheden Sweco har gennemført hen over de seneste måneder.
Samtidig er der set på nye brandtekniske løsninger, når betonsvalegangene uden på huset fjernes, og der skal laves nye flugtveje. Og også her er der fundet løsninger.
Derfor er boligselskabet og Domea nu gået i dialog med Københavns Kommune og Landsbyggefonden, om hvorvidt – og i givet fald hvordan – en transformation af Peder Lykke-højhuset kan komme i stand.
Det endelige politiske tilsagn om støtte – det såkaldte skema A – er endnu ikke givet, og det er en forudsætning for, at visionen kan blive til virkelighed.
Finansieringen og den politiske godkendelse skal selvfølgelig falde på plads – det er det, vi arbejder på i øjeblikket. Men der er en god dialog og stor velvilje fra både Københavns Kommune og Landsbyggefonden ift. at afsøge mulighederne for en delvis bevarelse af det gamle højhus, fortæller Mette Mogensen, som er optimistisk.
-rh