Alt for ofte udsættes byggearbejdere for asbest, uden at der tages de nødvendige forholdsregler (arkivfoto

Asbestprotokoller bruges som aflad

Danmark mangler ifølge Blik & Rør et nationalt asbestregister. Derfor har Arbejdstilsynet ingen data eller noget grundlag for at kende antallet af utilsigtede asbestudsættelser

Af Dan Bjerring
Christiansborg

En række repræsentanter for Rør- og Blikkenslagernes Fagforening har været i foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg for at pege på et stort behov for et nationalt, digitalt asbestregister, hvor asbestprotokoller kan indsamles, og hvor oplysninger kan indhentes centralt.

Rør- og Blikkenslagernes Fagforening i København modtager ugentlige henvendelser fra medlemmer, som er blevet udsat for asbest:

- Fagforeningen har 2000 medlemmer, så omfanget af asbestudsættelse er væsentligt – foruden de mørketal vi ikke hører om. I mørketallet er medlemmerne, som ikke får ringet ind, oplyste de i foretrædet.

Falsk resultat eller direkte snyd
Der er også byggearbejdere, som ikke ved, at de er blevet udsat for asbest. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med, at de skærer i materialer, som ikke er undersøgt for asbest.

Der kan også ske det, at ”testresultatet er et falskt negativt resultat” på grund af dårlig prøvetagning eller snyd:

- I mørketallet er desværre også dem, der ikke er i fagforening – ofte udenlandske kollegaer eller ansatte i udenlandske virksomheder, hvor arbejdsgiver kun sjældent følger arbejdsmiljøreglerne, lød budskabet videre.

Protokoller bruges som aflad
Ifølge Blik & Rør giver den nuværende lovgivning virksomhederne mulighed for at bruge protokollen som aflad:

- Har du været udsat for asbest, nå ja så laver vi da bare en asbestprotokol. Så er alt i den skønneste orden”, lyder det, og fortsætter:

- Det gør, at arbejdstagere sidder tilbage med opfattelsen af, at det - at udfærdige en asbestprotokol – for derefter at arkivere den i virksomhedens eget tvivlsomme arkivsystem – er en gratis omgang. Det giver utryghed for en arbejdstager og det skaber mistillid mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

- Det strider mod alle principper om forebyggelse – i stedet har vi i Danmark en praksis, der er reaktionær og nær ubrugelig, mener Blik & Rør.

Mangler nationalt asbestregister
Årsagen til problemerne er, at Danmark IKKE har et nationalt asbestregister. Derfor har Arbejdstilsynet ingen data eller noget grundlag for at vide, hvor mange utilsigtede asbestudsættelser der er.

Desuden modtager Arbejdstilsynet ikke asbestprotokoller ved virksomhedsophør, som loven ellers foreskriver:

- Et nationalt asbestregister vil gøre Arbejdstilsynets strategiske arbejdsmiljøindsats meget mere effektiv, da Arbejdstilsynet vil kunne tilgå et register og udtage de virksomheder til tilsyn, som har alt for mange asbestprotokoller registreret på grund af en alt for sløset tilgang til et godt arbejdsmiljø.

- Arbejdsmarkeds parter har anbefalet elektroniske protokoller allerede tilbage i 2018 – Danmark er det mest digitaliserede land i verden – bare ikke når det kommer til et nationalt register for ansatte, der bliver udsat for et potentielt dødeligt stof, når de udfører deres arbejde, sluttede repræsentanterne for Blik & Rør.

FAKTA
Asbest findes i en lang række gamle byggematerialer.

Praktisk talt alle håndværkergrupper risikerer at støde på asbest.

Nogle arbejdsopgaver giver potentielt høje mængder asbeststøv.

Ifølge reglerne skal der føres asbestprotokoller, men det sker ofte ikke

Asbestprotokoller overdrages ikke ved virksomhedsophør.

Cirka 300 personer dør af asbest årligt