bygma
bygma
scroll
Balance mellem miljø og økonomi ved selektiv nedrivning

Balance mellem miljø og økonomi ved selektiv nedrivning

Selektiv nedrivning er dyrere nedrivning af mindre bygninger end ved større bygninger, hvor der genereres større mængder af mere ensartede nedrivningsmaterialer

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Miljøminister Magnus Heunicke har fået mange spørgsmål fra Folketinget omkring forslag et til lovgivning vedrørende ’selektiv nedrivning af visse byggerier’.

Marianne Bigum fra SF har blandt andet bedt ministeren redegøre for, hvilke praktiske og økonomiske forhold i branchen, der gør, at det er relevant kun at stille kravene om selektiv nedrivning bygninger, der er over 250 kvadratmeter…:

- Kun at kigge på større bygninger, selvom der ikke er væsentlig forskel på miljøeffekterne ved at indføre selektiv nedrivning af mindre bygninger, bemærker hun.

Giver miljømæssig mening
Ministeren erkender, at det miljømæssigt giver mening at nedrive både mindre og større bygninger selektivt. Han understreger, at lovforslaget giver mulighed for, at der, hvis regeringen på sigt skulle ønske det, kan stilles krav til fuldstændig fjernelse af etageareal i bygninger helt ned til 50 kvadratmeter.:

- Grænsen for nedrivninger på 250 kvadratmeter eller derover for første fase er fastsat for at opnå en balance mellem miljømæssige, økonomiske og implementeringsmæssige hensyn.

- Af økonomiske hensyn kan nævnes, at det generelt er dyrere at udføre selektiv nedrivning ved nedrivning af mindre bygninger sammenlignet med større bygninger, hvor der genereres større mængder af mere ensartede nedrivningsmaterialer, lyder budskabet fra ministeren.

Autoriseret og uddannelse
Samtidig peger han på, at flere virksomheder skal i gang med et uddannelsesforløb og blive autoriserede samt lære nye arbejdsgange og – metoder:

- Dertil kommer, at markedet for brugte byggematerialer skal have tid til at omstille sig til at aftage og udnytte de nedrevne bygningsdele og -materialer.

- Grænsen på 250 kvadratmeter for krav om selektiv nedrivning for første fase er fastsat for at opnå en balance mellem miljømæssige, økonomiske og implementeringsmæssige hensyn.

Højt op i affaldshierarkiet
Hensigten med selektiv nedrivning er ifølge Magnus Heunicke, at nedrevne bygningsdele og -materialer udnyttes så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt:

- Når materialerne sorteres under nedrivning, sikrer man renere nedrivningsmaterialer af højere kvalitet og højere afsætningsværdi, hvilket giver et incitament til at udnytte materialerne.

- I dag er der beretninger om, at det er svært at anskaffe brugte bygningsdele og - materialer i store mængder. Vi forventer netop, at krav om selektiv nedrivning vil bidrage til at få skabt den nødvendige volumen for sekundære materialer.

- Forudsætningen for, at nedrevne bygningsdele og -materialer genbruges, forberedes med henblik på genbrug eller genanvendes er, at der er aktører på markedet, som aftager materialerne og bruger dem i nyt byggeri eller til anden anvendelse…

Bygherre skal vurdere kvaliteten af materialer
I den foreslåede model for selektiv nedrivning skal bygherre vurdere kvaliteten af nedrevne bygningsdele- og materialer og afklare en mulig afsætning.

Bygherre vil samtidig få et kompetenceløft, der sikrer, at vedkommende kender til genbrug og genanvendelsesmuligheder samt håndtering af problematiske stoffer:

- Branchen beretter, at de er klar til at afsætte bygningsdele- og materialer, høstet ved selektiv nedrivning.

- Lad mig desuden fremhæve klimakravet for nybyggeri, hvor aftalekredsen bag National strategi for bæredygtigt byggeri har besluttet at indføre en trinvis indfasning af CO2-krav/m2, hvor genbrug blandt andet skal tælle nul i klimaregnskabet.

- På denne baggrund er det min forventning, at efterspørgslen på brugte byggematerialer og genanvendeligt byggeaffald med et lavere klimaaftryk vil følge med, slutter miljøministeren.

24/1 2024