Farligt inventar fra Aarhus Universitet deponeres i nedlagte tyske miner
Genopretningen af det såkaldte ’Bartholin-kompleks’ på Aarhus Universitet bliver væsentlig dyrere end ventet.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Projektet omfatter en større laboratoriegenopretning og er ifølge Transportministeriets ’Status for Statens Anlægs- og byggeprojekterer’ udformet som en fastprisaftale.
- Den godkendte totaludgift forventes ikke overholdt. Den forventede overskridelse skyldes primært ekstraarbejder og forlænget byggetid som følge af en række uforudsete forhold i forbindelse med bygningerne, fremgår det af status.
Det fremgår dog af hensyn til forhandlingerne med entreprenørerne på projektet ikke, hvor stor en ekstrabevilling, der skal søges om i Folketingets Finansudvalg.
Kan ikke affaldshåndteres i Danmark
Transportministeriet påpeger, at trods af grundige forundersøgelser under projekteringen, indeholdt bygningerne mange flere miljøskadelige stoffer end forudsat:
- Håndteringen af den store mængde miljøskadelige stoffer har medført en væsentlig længere saneringsperiode samt en række merudgifter, noteres det.
Som eksempler nævnes, at hele laboratorieinventaret indeholdt både bly og asbest, og den blanding kan ikke affaldshåndteres i Danmark. Inventaret måtte derfor skilles ad, pakkes i specielle metalkasser og sendes til opbevaring i nedlagte miner i Tyskland.
Beton som farligt affald
Desuden var betonslidlaget på alle gulve i bygningerne og betonen i 800 meter fuger mellem etage-dækelementerne krakeleret og forurenet med PCB.
De store mængder forurenet beton måtte fjernes og håndteres som farligt affald:
- De omfattende nedbrydningsarbejder er trukket ud, da det har viste sig, at bygningerne var i en meget dårligere stand end forventet. Det har medført en nødvendig nytænkning af nedbrydningsprocedurerne, samt at mange bygningsdele, som skulle være bevaret, måtte udskiftes eller repareres, forklarer ministeriet.
1000 skjulte huller
Blandt andet nævnes det, at 220 indvendige brystninger smuldrede, da man foretog den nødvendige miljøsanering, og brystningerne skal derfor genetableres.
Der var også 1000 huller i betondækket fordelt på seks etager, som skulle lukkes med armeret beton. Hullerne var ikke vist på de originale tegninger, men kom frem, da man fjernede gulvbelægningen.
Isoleringen af ydervæggen i tekniketagerne skulle bibeholdes, men røg ned alle steder, da ventilationskanalerne blev fjernet. Isoleringen skal retableres:
- Det er et arbejdsmiljømæssigt meget problematisk stykke arbejde, lyder det.
