Boligejerne og deres arvinger får skylden for ulighed
Boligejere og deres børn udgør en politisk stærk gruppe, som modarbejder højere formueskatter. Andre ved for lidt til at protestere
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Forskere ved universiteterne i blandt andet København og Oxford har fundet svaret på, hvorfor europæiske landes faldende beskatning af formuer ikke møder mere modstand.
Ifølge forskerne skyldes det, at boligejere og deres børn udgør en politisk stærk gruppe, som modarbejder højere formueskatter – og de, der ville have gavn af formueskatterne, ”ved for lidt” til at protestere.
Mads Elkjær, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på KU understreger, at det ikke nødvendigvis er, fordi borgerne synes om ulighed.
Mangler information
Men de grupper, som ville få lavere skatter eller højere overførselsindkomster i kraft af statens indtægter fra højere formueskatter – og det er især lejere med lav formue – har ofte ikke en klar holdning til spørgsmålet:
- De mangler simpelthen information og incitament til at engagere sig, siger Mads Elkjær
Undersøgelsen, der bygger på spørgeskemaoplysninger fra syv europæiske lande, viser, at jo større boligformue, folk har, jo mindre støtter de formueskat. Jo mere, de forventer at arve, jo stærkere er modstanden mod arveskat.
”Ved ikke” til spørgsmål om arveskat
Et supplerende studie fra Storbritannien bekræfter samme mønster. Der påviser forskerne, at lejere med lav formue ikke bare mangler viden – de har ofte slet ingen holdning til arveskat.
I en britisk undersøgelse svarede op mod 40 procent “ved ikke” til spørgsmål om arveskat, og mange af dem var netop lejere:
- Vi kalder det et ”demokratisk paradoks”. Dem, der ville have mest gavn af omfordeling, er dem, der ikke deltager i debatten. Og dem, der skulle betale, er velinformerede og politisk aktive, siger Mads Elkjær.
Information virker – hvis den er konkret
Forskerne har også testet, om man kan hjælpe folk med lave formuer med at danne holdninger, ved at give dem information.
I det britiske studie har man vist deltagerne enten statistiske fakta om boligformue eller konkrete argumenter for og imod arveskat.
Her viser det måske overraskende resultat, at statistisk information om ulighed ikke ændrer noget:_
- Men når vi forklarer, hvordan arveskat kan finansiere velfærd eller skabe mere lige muligheder, så bliver folk mere positive – især lejere, forklarer Mads Elkjær.
Omvendt har argumentet om “dobbeltbeskatning” en stærk negativ effekt. Det får både boligejere og lejere til at blive mere skeptiske over for arveskat.
Svært for regeringer
Begge studier peger på, at boligejere og deres børn udgør en gruppe med stærke, informerede og konsistente holdninger, som politikerne lytter til.
Lejere med lav formue har derimod svage eller ingen holdninger og bliver derfor overset:
- Det betyder, at politiske forslag om at øge arve- eller formueskatter ofte møder modstand fra dem, der har mest at miste. Dem, der har mest at vinde, forbliver tavse.-
Det gør det svært for regeringer at bruge formuebeskatning som redskab mod ulighed, konkluderer Mads Elkjær.
