Bureaukratisk monster for arbejdsgivernes regning
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) bruger 98 kroner til administration, hver gang de udbetaler en krone til fondens egentlige formål – og tilmed kun for at løse to sager i løbet af et helt år
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ifølge det seneste regnskab brugte fonden i 2022 hele 9,8 millioner kroner på administration for at udbetale 100.000 kroner til ansatte i to udenlandske virksomheder.
Dansk Håndværk henviser til, at hvis en udenlandsk virksomhed snyder sine udstationerede medarbejdere for løn, skal fonden sikre, at de ansatte får deres løn, hvis virksomheden ikke betaler eller er gået konkurs:
- Årsrapporten fra AUF viser, at de mange millioner i 2022 blev brugt på kun to sager. Den ene var en tjekkisk virksomhed, som allerede var gået konkurs, mens den anden fra sin adresse i Italien ikke længere reagerede på henvendelser fra myndighederne, fortæller Dansk Hånværks direktør, Morten Frihagen..
Genopkrævning efter fejl
Han kalder det ’helt uforståeligt’, at man har skruet et system sammen, hvor AFU - for at klare to opgaver med en udbetaling på tilsammen 100.000 kroner - skal bruge 9,8 millioner kroner på sagsbehandling, it-programmer, regnskaber, revision, vedligeholdelse af digitale løsninger og kundeservice:
- Ganske vist havde AFU også et problem med et par af deres sager fra tidligere år, hvor man havde lavet fejl i de anmeldte og udbetalte beløb.
- Det drejede sig om fire italienske virksomheder, hvor opgaven for AFU i 2022 var at genopkræve de korrekte beløb, siger Dansk Håndværks direktør.
Helt år uden nye sagr
De foretog samtidigt en markedsafdækning for at finde et advokathus, der eventuelt kunne føre sagerne samlet.
Den danske virksomhed, som havde hyret de fire italienske virksomheder, var allerede gået konkurs, så her skulle AFU blot anmelde et krav om ekstrabidrag i konkursboet, fastslår Dansk Håndværks direktør.
- Året før brugte man 8,8 millioner kroner på ren administration på trods af, at der ikke blev anmeldt nye sager til fonden det år.
- Og i det seneste regnskab budgetterer man allerede med, at udgifterne til administration skal stige til 10,8 millioner kroner i 2023, siger Morten Frihagen.
Syv kroner pr. fuldtidsansat
Det betyder, at man på tre år har brugt op imod 30 millioner alene på at drive fonden – penge som opkræves hos danske arbejdsgivere.
AFU-ordningen betales af samtlige ATP-pligtige arbejdsgivere i Danmark – alle danske virksomheder med ansatte.
Beløbet var syv kroner per fuldtidsansat lønmodtager og virksomhederne skal opgøre og betale det kvartalsvis. Det betyder, at en del af AFU’s omkostninger går til vedligeholdelse af systemer, der kan opkræve og kontrollere disse indbetalinger.
Af virksomhedernes syv kroner går en del dermed til administration af opkrævningen hos dem selv:
- Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, mener Morten Frihagen.
Synderegister skal vedligeholdes
Hvis en udenlandsk virksomhed ikke betaler sine ansatte efter at være dømt i eksempelvis arbejdsretten, havner den desuden i et offentligt register. Der bliver den stående i 36 måneder - det vil sige tre år.
Formålet er, at danske virksomheder kan undgå at indgå nye kontrakter med disse virksomheder, fordi de ellers risikerer et ekstra bidrag til AFU.
Registret er meget simpelt og består blot af én linje med virksomhedens navn og dens nummer i RUT-registeret.
Chokerende synderegister
- Synderegister rummer altså resultatet af tre års arbejde for AFU. Så det er et udmærket sted at se, hvad erhvervslivet har fået for de omkring 30 millioner, som de sammenlagt har betalt til ren administration fra 2020 til 2023.
- Men man bliver chokeret, når man slår op i “registret” og ser at det består af fire virksomheder, hvoraf mindst de to for længst er gået konkurs. Fire linjer med firmanavne og et RUT-nummer, fastslår direktør Morten Frihagen.
