Formand for 3F's Byggegruppe og Danske Byggefag, Claus von Elling

Byggevirksomhederne svigter lærlinge

Korte lærlingeaftaler er den nye normal i byggeriet. Ifølge Danske Byggefag er der et ”bekymrende fald i ordinære uddannelsesaftaler i byggeriet”

Af Dan Bjerring

De korte uddannelsesaftaler – hvor lærlingen kun er ansat i dele af uddannelsesforløbet – er i kraftig vækst, mens antallet af ordinære, fulde uddannelsesaftaler falder markant, og det er ifølge Danske Byggefags formand, Claus von Elling, der også er formand for 3F’s Byggegruppe, en alarmerende udvikling:

- De korte aftaler er ved at blive den nye normal i byggeriet. Det går ud over unges faglighed, tryghed og branchens fremtid, advarer han.

Sort på hvidt dokumentation
Tømrerfaget: Ordinære aftaler faldet fra 2.041 i 2019 til 1.525 i 2024 – et fald på 25 procent. Korte aftaler steget fra 730 til 1.165 – en stigning på 60 procent.

Murerfaget: Ordinære aftaler faldet fra 538 til 385 – et fald på 28 procent. Korte aftaler steget fra 229 til 370 – en stigning på 62 procent.

Elektrikerfaget: Ordinære aftaler faldet fra 1.525 til 1.298 – et fald på 15 procent. Korte aftaler steget fra 1.081 til 1.340 – en stigning på 24 procent.

Malerfaget: Ordinære aftaler faldet fra 382 til 292 – et fald på 24 procent. Korte aftaler steget fra 179 til 242 – en stigning på 35 procent.

Større usikkerhed til svendeprøven
Ifølge en medlemsundersøgelse blandt lærlinge føler 70 procent af de korte aftaler, at de ville være bedre stillet med en ordinær aftale. De oplever lavere fagligt niveau, mindre engagement fra arbejdsgiveren og større usikkerhed op til svendeprøven:

- Det handler ikke om statistik. Det handler om unge menneskers vej ind i faget, om faglig stolthed – og om at skabe dygtige håndværkere, der kan løfte den grønne omstilling. Det kræver, at vi tør sætte foden ned, siger Claus von Elling.

Må ikke erstatte de ordinære aftaler
Danske Byggefag satte allerede for et par år siden fokus på problemet under trepartsdrøftelserne i Beskæftigelsesministeriet.

Dengang erklærede beskæftigelsesministeren sig enig i, at korte aftaler ikke må erstatte de ordinære. Alligevel er udviklingen gået den forkerte vej:

- Arbejdsgiverne har gentagne gange råbt op om, at de mangler kvalificeret arbejdskraft, og også derfor at det underligt, at man ikke gør mere for at skabe attraktive uddannelsesmuligheder.

- Jeg undrer mig over at de samme virksomheder, der igen og igen efterspørger faglært arbejdskraft, samtidig ikke vil forpligte sig til at uddanne de unge, siger Claus von Elling.

Efterlyser politiske værktøjer
Danske Byggefag opfordrer derfor nu politikerne til at gribe ind med konkrete værktøjer. Det kan være gennem ændringer i refusionsordningerne eller differentierede målkrav til virksomheder, der uddanner:

- Det er paradoksalt, at de virksomheder, der påtager sig det fulde ansvar for lærlingens uddannelse, ikke belønnes – mens de, der kun tager halvdelen, får samme eller bedre vilkår, slutter Claus von Elling.