Dansk økonomi sikres mod ny finanskrise

Regeringen vil med et krav om ’økonomisk buffer’ beskytte dansk økonomi mod de mulige konsekvenser af eventuelle tab på udlån til ejendomsselskaber

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Systemiske Risikoråd har peget på, at der er risiko for, at eventuelle problemer i ejendomssektoren kan give kreditinstitutterne store tab og dermed påvirke den finansielle stabilitet.

Derfor indfører regeringen nu en såkaldt ’systemisk buffer’, der i praksis betyder, at kreditinstitutterne skal holde på mere kapital, så de er bedre polstrede til at klare eventuelle tab på udlån til ejendomsselskaber i en situation med dårlige tider i ejendomssektoren.

Sporene skræmmer
Det er ikke mindst læren fra det finansielle sammenbrud i 2007 – primært i USA – der trak spor over hele verden, men hvor Danmark kom forholdsvis fornuftigt ud på den anden side.

Politikerne på Christiansborg greb ind med store statslån og garantier, der sikrede de vigtigste pengeinstitutters overlevelse, og Danmark kom styrket ud på den anden side af krisen.

- Dansk økonomi er stærk og i god form. Men sporene fra finanskrisen skræmmer, hvor en række banker havde store tab på udlån til ejendomsselskaber, og derfor lytter vi i regeringen til eksperternes anbefaling om at sikre dansk økonomi mod en krise, hvis ulykken rammer, siger erhvervsminister Morten Bødskov, der har det politiske ansvar for banksektoren.

Ingen påvirkning af boligejerne
Regeringen indrettet bufferen i samarbejde med den finansielle sektor, og Morten Bødskov oplyser, at den systemiske buffer sættes til syv procent for eksponeringer mod ejendomsselskaber med undtagelse af den del af eksponeringerne, der ligger i belåningsgradsintervallet 0-15 procent.

Den systemiske buffer aktiveres fra 30. juni 2024 og skal evalueres efter et år.

Regeringen forventer, at tiltaget ikke vil påvirke lånevilkårene generelt eller påvirke andre låntagere, herunder boligejere