EU-Bygningsdirektiv uden bindende mål for den enkelte husejer
Kravene til energiforbedringer i beboelsesbygninger er fokuseret på den samlede beboelsesbygningsmasse
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Dansk Folkepartis formand og klimaordfører, Morten Messerschmidt, har bedt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) oplyse hvor mange ejendomme i Danmark, der bliver omfattet og skal energiforbedres efter reglerne i EU’s reviderede Bygningsdirektiv.
Ministeren forventer, at Bygningsdirektivet bliver endeligt vedtaget i løbet af foråret, og at medlemslandene, fordi direktivet er omfattende, har to år til at implementere det:
- Vi sætter nu gang i et analysearbejde af direktivteksten, herunder hvem der er omfattet, og hvordan kravene kan implementeres omkostningseffektivt i Danmark, oplyser ministeren blandt andet.
Danmark har præget direktivet
Det er ifølge ministeren på den baggrund for tidligt at vurdere, hvor mange private, statslige og kommunale bygninger, der vil blive omfattet af direktivet og som skal energiforbedres:
- Fra dansk side har vi under forhandlingerne arbejdet på at præge direktivet i en ambitiøs og balanceret retning, der var meningsfuldt i forhold til de forskelligartede bygningsmasser, der er i EU-landene, forklarer Lars Aagaard blandt andet.
Skævt billede
Det første forslag til Bygningsdirektivet indeholdt en såkaldt ’harmonisering af energimærkningsskalaen’, der ville have givet et skævt billede af tilstanden af den danske bygningsmasse sammenholdt med andre lande.
Samtidig ville kravene til renoveringer af bygninger skulle baseres på ’den harmoniserede energimærkningsskala’:
- Det ville i praksis have medført en devaluering af den danske bygningsmasse, eftersom eksempelvis 15 procent af den dårligste bygningsmasse ville skulle være samme energimærke på tværs af EU, hvorefter visse bygninger ville skulle renoveres op til det oprindelige mærke, påpeger ministeren.
Opdelt i forskellige krav
I det kommende Bygningsdirektiv indgår den harmoniserede energimærkningsskala IKKE længere:
- Udformningen af kravene til energiforbedringer er anderledes, hvilket har været i dansk interesse. Jeg kan derudover oplyse, at kravene til energiforbedringer af bygninger i det politisk vedtagne Bygningsdirektiv er opdelt med forskellige krav til:
- ’Ikke- beboelsesbygningsmassen' - blandt andet erhvervsbygninger og offentlige bygninger.
- Beboelsesbygningsmassen’ (boliger).
Ingen forpligtelse for den enkelte boligejer
Kravene til energiforbedringer i beboelsesbygninger er fokuseret på den samlede beboelsesbygningsmasse, og ikke som en forpligtelse over for den enkelte private boligejer.
Det forventes, at det fører til en mere fleksibel forpligtelse til energirenoveringer af beboelsesbygninger, end hvad der var lagt op til i det oprindelige forslag.
Kravene til energiforbedringer i ikke-beboelsesbygningsmassen er bl.a. fokuseret på, at medlemslandene skal fastsætte en maksimal tærskel for energimæssig ydeevne i ikke-beboelsesbygninger:
- De ringeste bygninger skal renoveres først. Dermed forventes der en større grad af forpligtelse for den enkelte ikke-beboelsesbygningsejer end ved beboelsesbygninger, oplyser ministeren.
Offentlige bygninger er ’ikke-beboelse’
Offentlige bygninger, herunder statslige og kommunale bygninger, hører ind under kravene til ikke-beboelsesbygninger.
Direktivet skitserer en række undtagelsesmuligheder for kravene til energiforbedringer af bygningsmassen, herunder blandt andet religiøse bygninger, midlertidige bygninger og fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 kvadratmeter:
- Der er derfor igangsat en omfattende analyse arbejde af de endelige krav, og hvordan disse kan implementeres omkostningseffektivt i Danmark, slutter Lars Aagaard
